Vækstlaget - Nyt fra kønsforskningen 2012

Formålet er at præsentere nye kønsforskere og ny forskning i køn, seksualitet, maskulinitet, queer, ligestilling, femininitet, intersektionalitet osv.

I februar bød er arrangementet på oplæg af specialekandidater, der under overskriften "Kønsidentiteter på spil" præsenterede forskning om børnefrie kvinder og kønskontrol gennem cpr-numre og kvindelige migranthusarbejdere.

De to eftermiddage er der undervejs mulighed for debat og networking.

Fredag den 13. april

Programmet følger snarest.

Fredag den 24. februar: Kønsidentiteter på spil

Der er køns-identiteter og -kategorier på spil når de 3 oplægsholdere fortæller om specialerne: "Køn som infrastruktur" (2010) og "Børnefrie kvinder" (2011).

Ved kønnenes grænser: Cpr-numre som kønskontrol i den danske velfærdsstat ved Beate Sløk-Andersen.

Med udgangspunkt i begrebet "infrastruktur" viser Beate Sløk-Andersen, hvordan CPR-nummeret manifesterer sig i hverdagen og opstiller klare normer for, hvordan vi som borgere forventes at synliggøre og performe kategorien køn. I specialet "Køn som infrastruktur" (2010) undersøger Beate Sløk-Andersen kønskategoriernes rolle inden for rammerne af den danske velfærdsstat. Sløk-Andersens feltarbejde fokuserer på, hvordan transkønnede overskrider kønnenes grænser, men handler lige så meget om, hvordan CPR-nummeret påvirker hverdagen for alle borgere i samfundet.

Beate Sløk-Andersen har på baggrund af specialet skrevet artiklerne "Køn som infrastruktur" i Kvinder, Køn & Forskning nr. 2 2011 og "Den uintenderede kønskontrol" i Kvinder, Køn og Forskning nr. 3-4 2011.Bestil specialet fra KVINFOs bibliotek

Barnløse eller børnefrie kvinder - moderskab som kulturel norm ved Rikke Skyum.

Moderskab er ofte blevet fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et "nej tak" til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt. Men kan kvinden kun være 'ægte' kvinde som mor, eller kan et brud med normen også betyde tilsynekomst af kvindelige identiteter, der rækker ud over moderskabet?

Med afsæt i fem danske børnefrie kvinders fortællinger sætter Rikke Skyum i specialet "Børnefrie kvinder - en poststrukturalistisk analyse af børnefrihed og kvindelig identitet" (2011) fokus på, hvordan børnefrihed, køn og moderskab gives betydning, og på hvordan børnefrie kvinder konstruerer sig selv i forhold hertil. Hvilke normer italesætter og forholder kvinderne sig til? Og hvad betyder det for deres måde at gøre (børnefri) kvinde på? Omdrejningspunktet for oplægget vil især handle om forhandling af børnefrihed og tilsynekomsten af en anden slags kvindelighed.
Rikke Skyum har også skrevet artiklen Kvinder uden børn er fanget i kulturklemme. Læs mere om specialet og bestil det fra KVINFOs bibliotek:

De usynliges opråb. Migration, husarbejde og politisk deltagelse ved Stine Frydendahl Larsen
I specialet "De usynliges opråb" (2011) bringer Stine Frydendahl Larsen forskningsfelterne om migration, husarbejde og politisk deltagelse sammen.
Med udgangspunkt i observationer og interviews med kvindelige migranthusarbejdere, der er fagligt organiseret i Madrid, undersøger Stine Frydendahl Larsen, hvordan kvinderne forhandler deres positioner i relation til migration, køn og erhverv. 
Husarbejde befinder sig sig i en juridisk gråzone, idet husarbejde ikke er omfattet af samme arbejdsmarkedslovgivning som andre former for arbejde. Størstedelen af husarbejderne er desuden migranter med og uden opholdstilladelse, som ikke er organiseret i de store fagforeninger. Tidligere forskning har på denne baggrund vist, at migranthusarbejderne befinder sig i en marginal position i Spanien. I oplægget sætter Frydendahl Larsen fokus på hvordan kvinderne selv forholder sig til deres livsvilkår og hvordan de skaber fællesskaber, der går på tværs af national oprindelse.

Bestil specialet fra KVINFOs bibliotek