Vækstlaget - Nyt fra kønsforskningen 2012

Formålet er at præsentere nye kønsforskere og ny forskning i køn, seksualitet, maskulinitet, queer, ligestilling, femininitet, intersektionalitet osv.

I april er overskriften "Unge, rus og seksualitet". Anna Busk Rasmussen ser nærmere Paradise Hotel, mens Sidsel Harder speciale handler om, hvordan hvordan oplever de unge selv sammenhængen mellem stoffer og seksualitet. Det tredje oplæg ligger uden for tema, idet Helena G. Hansen ser nærmere på debatten om kønskvotering i hhv. Danmark og Storbritanien.

De to eftermiddage er der undervejs mulighed for debat og networking.

Fredag den 13. april: Unge, rus og seksualitet

Velkommen til Paradise Hotel - unges forhandlinger af køn og seksualitet af Anna Busk Rasmussen
Realitygameshowet "Paradise Hotel" havde i 2010 et gennemsnit på 300.000 seere pr. afsnit, og finalen blev set af tæt på en halv million seere. Anna Busk Rasmussen har set nærmere hvordan Paradise Hotel, gennem stærk pornografisk inspiration, en tydelig opdeling af køn og massiv dækning, bliver en orienteringsmulighed ud af mange omhandlende seksualitet og køn, der er i spil i unges liv. Anna Busk Rasmussen giver med afsæt i sit speciale "Velkommen til Paradise Hotel - om hvordan gymnasieunge konstruerer kønnet identitet gennem et seksualiseret medieprodukt" (2011), en række eksempler på hvordan unge konkret tager Paradise Hotel op, og hvordan de på baggrund af showet forhandler køn og seksualitet.

Læs specialet online
Bestil specialet på KVINFOs bibliotek her

Skæve unge, skæve køn Af Sidsel Harder
'Sex, drugs and rock'n'roll' er en af de fraser, som stadig forbindes med unges byture. Men hvordan oplever de unge selv sammenhængen mellem stoffer og seksualitet? Inden for feministisk rusmiddelforskning mener man blandt andet, at stoffer er med til at frigøre seksualiteten, og på den måde påvirke kønsrollerne i en positiv retning. Med afsæt i specialet 'Kønnet på klubben - seks fortællinger om seksualitet og stoffer' bruger Sidsel Harder interviews med stoferfarne danske unge til at sætte feminismen til debat og argumenterer for, at betydningerne af mand og kvinde kan forskydes på klubben uden at de to køn bliver mere ligestillede af den grund.

Bestil specialet fra KVINFOs bibliotek her

Op ad bakke - Kønskvotering og kvinders vej til toppen af samfundet af Helena G. Hansen

Kønsmæssig balance og mangfoldighed i toppen af samfundet er et stærkt omdiskuteret ligestillingsproblem. EU kommissær Viviane Reding har varslet med at indføre kønskvotering for bestyrelserne og flere europæiske lande har allerede indført kønskvotering via lovgivningen, f.eks. Norge og Frankrig. ‘Women's uphill way to the top - are quotas the solution to gender (-in)equality?' (2012) sammenligner de officielle holdninger til kvoter, og debatten for og imod kønskvotering i Storbritannien og Danmark. Helena G. Hansen diskuterer årsagerne til, at der ikke er flere kvinder repræsenteret i de Britiske og Danske bestyrelser og ser nærmere på mulighederne for at opnå mere mangfoldige og kønsbalancerede bestyrelser. 

Læs mere om kønskvoter i Danmark og EU på KVINFOs site

Fredag den 24. februar: Kønsidentiteter på spil

Der er køns-identiteter og -kategorier på spil når de 3 oplægsholdere fortæller om specialerne: "Køn som infrastruktur" (2010) og "Børnefrie kvinder" (2011).

Ved kønnenes grænser: Cpr-numre som kønskontrol i den danske velfærdsstat ved Beate Sløk-Andersen.

Med udgangspunkt i begrebet "infrastruktur" viser Beate Sløk-Andersen, hvordan CPR-nummeret manifesterer sig i hverdagen og opstiller klare normer for, hvordan vi som borgere forventes at synliggøre og performe kategorien køn. I specialet "Køn som infrastruktur" (2010) undersøger Beate Sløk-Andersen kønskategoriernes rolle inden for rammerne af den danske velfærdsstat. Sløk-Andersens feltarbejde fokuserer på, hvordan transkønnede overskrider kønnenes grænser, men handler lige så meget om, hvordan CPR-nummeret påvirker hverdagen for alle borgere i samfundet.

Beate Sløk-Andersen har på baggrund af specialet skrevet artiklerne "Køn som infrastruktur" i Kvinder, Køn & Forskning nr. 2 2011 og "Den uintenderede kønskontrol" i Kvinder, Køn og Forskning nr. 3-4 2011.Bestil specialet fra KVINFOs bibliotek

Barnløse eller børnefrie kvinder - moderskab som kulturel norm ved Rikke Skyum.

Moderskab er ofte blevet fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et "nej tak" til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt. Men kan kvinden kun være 'ægte' kvinde som mor, eller kan et brud med normen også betyde tilsynekomst af kvindelige identiteter, der rækker ud over moderskabet?

Med afsæt i fem danske børnefrie kvinders fortællinger sætter Rikke Skyum i specialet "Børnefrie kvinder - en poststrukturalistisk analyse af børnefrihed og kvindelig identitet" (2011) fokus på, hvordan børnefrihed, køn og moderskab gives betydning, og på hvordan børnefrie kvinder konstruerer sig selv i forhold hertil. Hvilke normer italesætter og forholder kvinderne sig til? Og hvad betyder det for deres måde at gøre (børnefri) kvinde på? Omdrejningspunktet for oplægget vil især handle om forhandling af børnefrihed og tilsynekomsten af en anden slags kvindelighed.
Rikke Skyum har også skrevet artiklen Kvinder uden børn er fanget i kulturklemme. Læs mere om specialet og bestil det fra KVINFOs bibliotek:

De usynliges opråb. Migration, husarbejde og politisk deltagelse ved Stine Frydendahl Larsen
I specialet "De usynliges opråb" (2011) bringer Stine Frydendahl Larsen forskningsfelterne om migration, husarbejde og politisk deltagelse sammen.
Med udgangspunkt i observationer og interviews med kvindelige migranthusarbejdere, der er fagligt organiseret i Madrid, undersøger Stine Frydendahl Larsen, hvordan kvinderne forhandler deres positioner i relation til migration, køn og erhverv. 
Husarbejde befinder sig sig i en juridisk gråzone, idet husarbejde ikke er omfattet af samme arbejdsmarkedslovgivning som andre former for arbejde. Størstedelen af husarbejderne er desuden migranter med og uden opholdstilladelse, som ikke er organiseret i de store fagforeninger. Tidligere forskning har på denne baggrund vist, at migranthusarbejderne befinder sig i en marginal position i Spanien. I oplægget sætter Frydendahl Larsen fokus på hvordan kvinderne selv forholder sig til deres livsvilkår og hvordan de skaber fællesskaber, der går på tværs af national oprindelse.

Bestil specialet fra KVINFOs bibliotek