Nyt fra biblioteket

Når kvinder har så svært ved at slå igennem på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne, skyldes det ifølge Barbara Annis, at mænd og kvinder taler forskellige sprog og har forskellig tilgang til ledelse.

Med udgangspunkt i den neurologiske forskning, som undersøger forskellene på mænd og kvinders hjerner, udfolder Barbara Annis i sine to bøger: Leadership and the Sexes: Using Gender Science to Create Success in Business (2008) og Same Words, Different Language: an updated guide for improved gender intelligence at work (2010) metoden "gender intelligence". Ideen er, at virksomheder, ved at arbejde fokuseret med kønstereotypier, både vil kunne udnytte arbejdskraftsressourcerne bedre, få mere innovation og i sidste ende få styrket bundlinjen.

Barabara Annis gæster København d. 17. april.

Dansk mode er hot i medierne, blandt politikerne og på designskolerne, bl.a. fordi dansk modedesign er en del af den nationale strategi for at sikre Danmarks fremtid i en globaliseret verden. Dette fænomen har Marie Riegels Melchiors undersøgt i ph.d. afhandlingen Dansk på mode (2013).

Afhandlingen er en kulturhistorisk analyse af dansk modes historie fra 1950'erne til i dag. Med afsæt i denne historie undersøges det, hvordan fænomenet " dansk mode" er opstået, og hvordan de forskellige betydninger er blevet til. Tøj, modedesign, historie og ikke mindst national identitet er blevet vigtige omdrejningspunkter, når den danske modeindustri skal klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden.

En af pointerne er bl.a., at den danske mode - og designverden har en stor udfordring med at definere, hvad der er det særligt danske ved "dansk mode", og hvordan det skal udvikles som markør for dansk modedesign.

Hvilke aftryk har 1970’ernes kvindebevægelse sat sig i nutidens kønsforskning og feminismediskussioner? Og hvilke forandringer og udviklinger i synet på køn og ligestilling har der været i de sidste 5 årtier? Det undersøger en række forskere i antologien Er der spor? Feminisme, aktivisme og kønsforskning gennem et halv århundrede (2012).

I artiklerne sættes der fokus på en række af de tematikker, som kvindebevægelsen satte på dagsordenen i 1970’erne og hvad der er sket med dem siden dengang. Er de stadig aktuelle eller har de i lyset af de sidste 50 års forandringer i kønsrollerne og kvinders muligheder skiftet karakter? Nogle af de temaer, der tages op er bl.a. kvindeforskning, sundhed, mode, uddannelse, teknologi, mor-datterforholdet m.m.

Bag antologien står Forskningsgruppen Køn, Krop og Hverdagsliv.

Der er blevet flere enlige forældre inden for de sidste par år. Samtidig er kommunernes kontrol med de enlige mødre strammet. Og der er en udbredt mistillid til kvinderne, især til kvinder med anden etnisk baggrund. Det skriver Martin Bak Jørgensen i undersøgelsen Dependent, Deprived og Deviant? The construction of deserving and underdeserving groups - the case of single mothers in Denmark (2012).

Velfærdsstaten har historisk set været kønsneutral. Men Bak Jørgensen peger på, at i takt med en øget neoliberal tankegang, bliver kvinderne nu behandlet som sociale bedragere, indtil det modsatte er bevist. Inden for den logik bliver det anset for ens eget problem at stå uden for arbejdsmarkedet med et ansvar over for børn. Omstændighederne gør ikke en værdig til at modtage sociale ydelser.

Bak Jørgensen mener, at den øgede kontrol, er et demokratisk problem, der stigmatiserer en gruppe der i forvejen er sårbar.