Nyt fra biblioteket

Europas flygtninge- og indvandrerpolitik og måden "de fremmede" bydes velkommen og integreres på, trækker tråde tilbage til Europas koloniale fortid. Det er hovedsynspunktet i antologien Deconstructing Europe: Postkolonial perspectives (2012), som er redigeret af Bolette Blaagaard og Sandra Ponzanesi. Her undersøger en række forskere, hvordan den fælles hukommelse, synet på køn, hvidhed og religion manifesterer sig i den europæiske selvforståelse og identitet.

I antologiens første halvdel bliver lande som Danmark og Østrig, der ikke selv betegner sig som kolonimagter, sat under luppen. I anden halvdel analyseres litterære og filmiske værker, der italesætter dagliglivet i Europa fra et indvandrerperspektiv. Værker, der alle er produceret indenfor Europa af forfattere med anden herkomst end europæisk.

Hvis man vil vide noget om maskulinitetens betydning og forandring gennem historien, giver studier af politiet et unikt indblik både i måden maskuliniteten konkret forvaltes på inden for etaten og forvaltningen af magt i samfundet. Det er hovedkonklusionen i antologien A History of Police and Masculinities, 1700-2010, (2012), der indeholder en række studier af politiet i USA, England, Frankrig, Italien og Australien gennem de seneste 300 år.
For trods den stigende inklusion af kvinder i samfundets maskinrum fremstår politiet selv i slutningen af det 20.århundrede som en mere eller mindre uantastet maskulin bastion.
Artiklerne sætter bl.a. fokus på udøvelsen af maskulinitet i politiets interne hierarkier, i anklagemyndigheden og i skabelsen af den nye heltefigur – detektiven.

Kun en tredjedel af de virksomheder, der er omfattet af loven om kønsopdelt lønstatistik, overholdt loven i 2009. Det viser evalueringen Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn: Evaluering af loven (2011) udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd- SFI. Loven, som blev vedtaget i 2006, havde ellers som sit primære formål at få skaffet ny viden og opmærksomhed om eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder. Evalueringen viser, at hovedforklaringen på at virksomhederne ikke overholder loven, skyldes at de ikke kender til lovgivningen. Blandt den tredjedel som overholdt loven, er der flest store private virksomheder med mange højtuddannede ansatte.

Det svenske kulturtidsskrift "Bang" slutter året med et fokus på religion, feminisme og sekularisme. I temanummeret Det gudlösa numret (2011) spørger redaktørerne, om religion i vesten blot er blevet erstattet af andre regimer, f.eks. patriarkatet, nationalismen eller den seksuelle frigørelse?
Cecilia Kölljing rapporterer fra Bukarest, hvor hun tager temperaturen på den nye generation af feminister, som voksede frem i kølvandet på Ceausescus kommunistiske styre, hvor religion var forbudt, homoseksualitet og abort strafbar, og præventionsmidler guld værd på det sorte marked. I dag er kirken så magtfuld, at feminister må have stærke teologiske argumenter for at komme igennem med deres dagsorden. Historikeren Joan Wallach Scott stiller skarpt på forholdet mellem sekularisme og ligestilling, og sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at sekularisme i modsætning til religiøsitet skulle rumme et særligt frigørende potentiale. Læs også om tørklædedebatten i Europa og tjek, om redaktørerne formår at svare på deres eget spørgsmål: er det lykkedes feminister at finde gud i deres stræben efter at opfinde et feministisk paradis?