Nyt fra biblioteket

Den autoritære og fjerne faderfigur har kun eksisteret som fænomen i en relativ kort periode fra mellemkrigstiden til 1970. Det er en af Jørgen Lorentzens hovedpointer i bogen Fra farskapets historie i Norge 1850-2012 (2012), som er en bred idehistorisk fremstilling af faderens rolle i familien og samfundet.
I bogen opdeler Lorentzen faderskabets historie i 3 faser, der omfatter perioderne 1850-1927, 1927-1970 og 1970-2012. Ifølge Lorentzen havde 1800-tallets fædre en stor plads i familien og et tæt forhold til børnene, der på mange måder ligner nutidens faderskab, hvor fædrene igen orienterer sig mod familien og et forpligtende og nært forhold til børnene.
Analysen inddrager en bred vifte af kilder fra bøger om familie og opdragelse, breve, dagbøger og romaner til lovgivning og film.

Køn er stort set fraværende i den psykologiske forskning i Danmark og i de tilfælde, hvor forskerne tager kønsbrillen på, er tilgangen ofte alene knyttet til at undersøge og afdække kønsforskellens betydning. Det slår psykologerne Kirsten Grønbeck Hansen og Bodil Petersen fast i deres omfattende forord til den danske udgave af bogen "Køn og kultur i psykologien - teori og praksis" (2012), hvor de også præsenterer en overordnet gennemgang af den eksisterende danske psykologiske kønsforskning siden 1970'erne.
Bogen, som er skrevet af Eva Magnusson og Jeanne Marecek, introducerer til international psykologisk kønsforskning og diskuterer og giver eksempler på, hvordan forskningen kan bidrage med ny viden og nye metoder til at forstå samspillet mellem køn og kultur. Blandt eksemplerne på nye tilgange er forskning om bl.a. piger og drenges udvikling, voldtægt, spiseforstyrrelser, psykiske lidelser og heteroseksuelle parrelationer.

Kvindelige indsatte, som udgør ca. 4-5 % af samtlige indsatte i de danske fængsler, er en overset minoritet, der ikke får de samme tilbud, som de mandlige indsatte. Det konkluderer Charlotte Mathiassen i rapporten Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler – erfaringer med kvinder og mænds fælles afsoning (2011).
Rapporten, som er bestilt af Kriminalforsorgen, slår fast, at den danske tradition med at mænd og kvinder afsoner i kønsblandede fængsler, betyder at fængslerne, der er tænkt og struktureret i forhold til majoriteten af mænd, ikke har kapacitet til at imødekomme kvindernes ønsker til relevant uddannelse og jobtræning. Derudover har fængslerne svært ved at beskytte kvinderne mod fx seksualiseret vold og dannelsen af uhensigtsmæssige parforholdsrelationer til de mandlige indsatte. Charlotte Mathiassen foreslår derfor, at Danmark, i lighed med en række andre europæiske lande, opretter afsoningssteder kun for kvinder.
Rapporten baserer sig bl.a. på interviews med ca. 50 kvindelige indsatte i 4 danske fængsler.

Nyhedsbrevet Genusperspektiv (nr. 1, 2012) har spurgt redaktørerne af Tidskrift för genusvetenskap, NORMA, Lambda Nordica og NORA, hvilke udfordringer de nordiske kønsforskningstidsskrifter står over for i dag, samt hvad deres strategier er. 

"Man bliver nødt til at skrive på engelsk, hvis man vil være med internationalt", siger Cecilia Åsberg redaktør på NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research. NORMA - Nordisk tidsskrift for maskulinitetsstudier bliver også engelsksproget om kort tid oplyser Ulf Mellström.

På Lambda Nordica har man valgt at satse på Open Access. Lambda Nordica udkommer nu både i papir udgave og som Open Access tidsskrift og deres artikelarkiv har været frit tilgængeligt på deres hjemmeside siden januar 2012. Tidskrift för genusvetenskap er også gået over til Open Access. De har digitaliseret deres artikelarkiv med et halvt års embargo og er også gået i gang med at digitalisere Kvinnovetenskaplig tidskrift.