Nyt fra biblioteket

16.05.2013 Nyt tidsskriftnummer Direkte link

Maskuline identiteter: Om vikinger, transportvaner og håndboldspillere

Det seneste nummer af tidsskriftet Norma nr. 2 (2012) bringer en række artikler, som alle på forskellig vis forholder sig til maskulinitet og identitet i en nordisk kontekst.

Tetyana Bureychak undersøger i en sammenlignende analyse ukrainske kosakker og nordiske vikingers symbolske betydning for eksisterende forestillinger om en særlig maskulin national identitet.

Emmy Dahl m.fl. analyserer norske trafikplanlæggeres kritiske blik på ældre mænds afhængighed af bilismen, og Trygve B. Broch undersøger, hvordan norsk tv i dækningen af mandehåndbold udfordrer de traditionelle forestillinger om håndhold som primært en kvindesportsgren ved at understrege de mandlige håndboldsspilleres særlige maskuline egenskaber.

07.05.2013 Ny biografi Direkte link

Magdalene Thoresen - kendt dansk forfatter i 1800-tallet

Magdalene Thoresen (1819-1903) er i dag mest husket som Henrik Ibsens svigermor, men hun var i sin samtid en betydningsfuld og meget læst dansk forfatter. I biografien "Kæmpe til jeg kan ej mere". Magdalene Thoresen: En forfatterbiografi (2012) fortæller den norske litteraturforsker Jorunn Hareide historien om Thoresens liv. Biografien har fokus på forfatterskabet, dets modtagelse og hendes færden i bl.a. det kulturradikale miljø i København og Bergen.

Magdalene Thoresen voksede op i Danmark, giftede sig norsk, men vendte efter ægtemandens død i 1858 tilbage til Danmark, hvor hun forsørgede sig og sine mange børn ved at skrive. Thoresen skrev bl.a. nutidsdramaer, som blev opført på teaterscener i København og Oslo, og romaner og noveller baseret på folkelivsskildringer fra barndommen i Fredericia og sine erfaringer fra livet i de norske bygder.

25.04.2013 Ny antologi Direkte link

Hvorfor får folk børn i Europa?

Konsekvenserne af det faldende fødselstal i Europa er i disse år et af de mest analyserede fænomener, fordi det kan blive en bombe under de europæiske velfærdsstater. Antologien The Social Meaning of Children and Fertility Change in Europe (2013) flytter fokus fra de samfundsøkonomiske analyser og undersøger i stedet, hvilke faktorer der er udslagsgivende for, at unge par vælger at få børn.

I 6 empiriske landestudier, hvor fertiliteten er henholdsvis meget lav og relativ høj, undersøges bl.a. de klassemæssige, de personlige og de velfærdspolitiske faktorers betydning for unge pars tilvalg eller fravalg af børn. I det danske studie, som er udført af Mai Heide Ottosen og Sofie Skovdal Mouritzen, undersøges overgangen mellem ungdomslivet og voksenlivet gennem 33 kvalitative interviews med unge barnløse og nybagte forældre.

15.04.2013 Nye bøger Direkte link

Kønsintelligent ledelse

Når kvinder har så svært ved at slå igennem på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne, skyldes det ifølge Barbara Annis, at mænd og kvinder taler forskellige sprog og har forskellig tilgang til ledelse.

Med udgangspunkt i den neurologiske forskning, som undersøger forskellene på mænd og kvinders hjerner, udfolder Barbara Annis i sine to bøger: Leadership and the Sexes: Using Gender Science to Create Success in Business (2008) og Same Words, Different Language: an updated guide for improved gender intelligence at work (2010) metoden "gender intelligence". Ideen er, at virksomheder, ved at arbejde fokuseret med kønstereotypier, både vil kunne udnytte arbejdskraftsressourcerne bedre, få mere innovation og i sidste ende få styrket bundlinjen.

Barabara Annis gæster København d. 17. april.

11.04.2013 Ny antologi Direkte link

Menstruation og mælk – synet på kropsvæsker i 300 år

Menstruationsblod og brystmælk har gennem århundreder været genstand for forskellige forståelser og fortolkninger i kulturen og lægevidenskaben. I antologien Rødt og hvitt: Om blod og melk i fortid og samtid (2012) undersøger en række forskere fra forskellige discipliner synet på menstruation og brystmælk i bl.a. Norge og Danmark de seneste 300 år.

Man kan bl.a. læse om lægevidenskabens sygeliggørelse af den menstruerende kvinde i 1800-tallet, om nutidige kvinders egne oplevelser og erfaringer med menstruation, om ammepraksisser i Danmark fra 1700-tallet til i dag og om den nuværende norske ammepolitik, der udfordrer forestillingen om det ligestillede forældreskab.

15.03.2013 Ny ph.d.-afhandling Direkte link

Dansk design på den globaliserede catwalk

Dansk mode er hot i medierne, blandt politikerne og på designskolerne, bl.a. fordi dansk modedesign er en del af den nationale strategi for at sikre Danmarks fremtid i en globaliseret verden. Dette fænomen har Marie Riegels Melchiors undersøgt i ph.d. afhandlingen Dansk på mode (2013).

Afhandlingen er en kulturhistorisk analyse af dansk modes historie fra 1950'erne til i dag. Med afsæt i denne historie undersøges det, hvordan fænomenet " dansk mode" er opstået, og hvordan de forskellige betydninger er blevet til. Tøj, modedesign, historie og ikke mindst national identitet er blevet vigtige omdrejningspunkter, når den danske modeindustri skal klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden.

En af pointerne er bl.a., at den danske mode - og designverden har en stor udfordring med at definere, hvad der er det særligt danske ved "dansk mode", og hvordan det skal udvikles som markør for dansk modedesign.

11.03.2013 Ny rapport Direkte link

Kvinders ubetalte arbejde er en hindring for udvikling

Kvinders ulønnede arbejde er helt usynligt i udviklingslandes opgørelser af deres bruttonationalprodukt. Det indgår derfor heller ikke som en del af den officielle udviklingspolitik. Det har store konsekvenser for kvinders muligheder for at komme ud af fattigdommen, få adgang til uddannelse og for at deltage i den økonomiske og sociale udvikling. Det konkluderer rapporten Making care visible: Women's unpaid care work in Nepal, Nigeria, Uganda and Kenya (2013), som er udarbejdet af Mellemfolkeligt Samvirke og Action Aid.

Rapporten kortlægger via kvinders dagbogsoptegnelser omfanget af deres ulønnede arbejde i de fire lande, og den viser, at kvinders ubetalte omsorgsarbejde fylder betydeligt mere end lønarbejdet. Det viser også, at kvinder bruger langt mindre tid end mændene på ikke-produktive aktiviteter, som fx uddannelse og fritid.

25.02.2013 Ny antologi Direkte link

Sporene efter Rødstrømperne

Hvilke aftryk har 1970’ernes kvindebevægelse sat sig i nutidens kønsforskning og feminismediskussioner? Og hvilke forandringer og udviklinger i synet på køn og ligestilling har der været i de sidste 5 årtier? Det undersøger en række forskere i antologien Er der spor? Feminisme, aktivisme og kønsforskning gennem et halv århundrede (2012).

I artiklerne sættes der fokus på en række af de tematikker, som kvindebevægelsen satte på dagsordenen i 1970’erne og hvad der er sket med dem siden dengang. Er de stadig aktuelle eller har de i lyset af de sidste 50 års forandringer i kønsrollerne og kvinders muligheder skiftet karakter? Nogle af de temaer, der tages op er bl.a. kvindeforskning, sundhed, mode, uddannelse, teknologi, mor-datterforholdet m.m.

Bag antologien står Forskningsgruppen Køn, Krop og Hverdagsliv.

21.02.2013 Ny bog Direkte link

Astrid Lindgrens brevveksling med ung læser

I 1971 modtog den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren et brev fra en af sine læsere - den dengang 12-årige pige Sara Schwardt. Det blev starten på en omfattende brevveksling, som varede frem til Astrid Lindgrens død i 2002.

Brevvekslingen, som nu er publiceret i bogen ”Dina brev lägger jag under madrassen”. En brevväxling 1971-2002 (2012) fortæller historien om mødet mellem en ulykkelig og oprørsk teenager og en midaldrende kvindelig forfatter, som på tværs af generationsforskellen udveksler erfaringer og gode råd om livet og døden og de vanskelige relationer imellem mennesker.

Brevene viser både den kærlige mentors betydning, i perioder som pigens eneste ven, og hvordan pigens kloge refleksioner giver stof til eftertanke hos den anerkendte forfatter.

18.01.2013 Working paper Direkte link

De uværdige velfærdsdronninger - socialpolitik over for enlige mødre

Der er blevet flere enlige forældre inden for de sidste par år. Samtidig er kommunernes kontrol med de enlige mødre strammet. Og der er en udbredt mistillid til kvinderne, især til kvinder med anden etnisk baggrund. Det skriver Martin Bak Jørgensen i undersøgelsen Dependent, Deprived og Deviant? The construction of deserving and underdeserving groups - the case of single mothers in Denmark (2012).

Velfærdsstaten har historisk set været kønsneutral. Men Bak Jørgensen peger på, at i takt med en øget neoliberal tankegang, bliver kvinderne nu behandlet som sociale bedragere, indtil det modsatte er bevist. Inden for den logik bliver det anset for ens eget problem at stå uden for arbejdsmarkedet med et ansvar over for børn. Omstændighederne gør ikke en værdig til at modtage sociale ydelser.

Bak Jørgensen mener, at den øgede kontrol, er et demokratisk problem, der stigmatiserer en gruppe der i forvejen er sårbar.

15.01.2013 Ny bog Direkte link

Køn, klasse og seksualitet i mellemkrigstiden

Det kommunistiske projekt handlede ikke kun om politisk bevidstgørelse og kamp for de kommunistiske ideer, men i høj grad også om seksualitet og seksualoplysning. I "Med Lenin på Byrån" (2008) undersøger Andrés Brink Pinto ud fra samtidens kommunistiske ugepresse, seksualpolitiske tidsskrifter og skønlitterære noveller, hvordan normer for køn og seksualitet indgik i forestillingen om det ideale kommunistiske menneske – mand eller kvinde.
Idealet var det heteroseksuelle og monogame parforhold, hvor kammeratskab og seksuel ligestilling mellem mand og kvinde var grundlaget for kampen for kommunismen. Normerne afspejlede sig ofte i afgrænsningen til andre: borgerskabet, socialdemokraterne og nazisterne. Det kunne fx komme til udtryk i noveller, der tematiserer bourgeoiskvindens forsøg på at forføre den unge stærke arbejderklassemand, som trods fristelsen til slut gør sig fri og vælger fabrikspigen.