Den kvindelige jæger er en ressourcestærk kvinde, som har valgt jagt som sin hobby på grund af naturoplevelserne og jagtfællesskabet. Det viser en ny undersøgelse af 800 kvindelige jægere, som er foretaget af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Kvindemuseet.
Undersøgelsen, der præsenteres i udstillingskataloget Dianas døtre – kvindelige jægere dengang og nu (2012), viser også, at det er kvinder i alle aldersgrupper, der tager jagttegn, at de ofte er blevet inspireret til det af deres ægtemænd, kærester og familien, og at de generelt føler sig velkomne i de mandligt dominerede jagtselskaber. I dag er ca. 6% af de aktive jægere kvinder, og mens antallet af mandlige jægere er faldet de seneste år, er antallet af kvindelige jægere stødt stigende.
Udstillingskataloget rummer også et historisk tilbageblik på kvindelige jægere med artikler om bl.a. dronningerne Sophie Amalie og Caroline Mathilde og forfatteren Karen Blixen.

Tidsskrift for Genusforskning nr. 4, 2011 har i temanummeret Klimat sat fokus på den globale klimaudfordring. Omdrejningspunktet for artiklerne er især det enkelte individs muligheder for aktiv deltagelse i kampen mod den globale opvarmning og om opfattelsen af forholdet mellem det menneskelige og ikke-menneskelige ud fra et feministisk perspektiv.
Man kan bl.a. læse om Arnold Schwarzenegger, der blev en af verdens miljøhelte, da han indførte en restriktiv trafikpolitik i Californien og dermed var med til at skabe en forståelse af, at det hypermaskuline sagtens kan gå hånd i hånd med omsorg for miljøet. Man kan også læse om den nye nøgenaktivisme, som miljøforkæmpere verden over benytter sig af for at få mediernes opmærksomhed, og om hvordan en udvalgt gruppe af svenske mænd forholder sig til klimaudfordringerne og miljøvenlige rejser.
Nummeret byder også på en rejse tilbage i tiden med genoptrykningen af den svenske forfatter og miljøforkæmper Elin Wägners tekst ”Molnfödelse” fra 1941, som følges op af 3 nutidige teksttolkninger.

Med udstillingskataloget Absolut Avantgarde: Franciska Clausen 1921-1931 (2011) bliver det igen understreget, at Franciska Clausen (1899-1986) var en af Danmarks førende kvindelige avantgardekunstnere i det 20 århundrede. 
Franciska Clausen var i 1920’erne en del af den internationale kunstnerelite i Berlin og Paris. Økonomien tvang hende imidlertid til i 1932 at flytte tilbage til Danmark. Her fik hun en kølig modtagelse og opgav det abstrakte maleri til fordel for portrætmaleriet, der kunne give hende en fast indtægt. Først i 1950’erne begyndte der at vokse en interesse frem i den internationale kunstverden for hendes pionerindsats. Hun blev derefter inviteret til at deltage i en række udenlandske udstillinger, som betød, at hun valgte at genoptage arbejdet med de abstrakte kompositioner. Der skulle dog gå endnu et par årtier, før hun også i Danmark blev anerkendt.
Foto: Udsnit af et af Franciska Clausens værker, der var med på udstilling på Brundlund Slot i Sønderjylland og Øregaard Museum nord for København.

Transstudier et spirende forskningsfelt indenfor kønsforskningen og det nyeste nummer af Kvinder, Køn og Forskning (nr. 3-4, 2011) følger op på denne udvikling med temanummeret "Trans*", der sætter fokus på transforskning i Skandinavien. Bl.a. diskuterer Jan Wickman spændingerne mellem transteori og queerteori, og Tobias Raun sætter fokus på transkønnedes videofremstillinger på YouTube.
Feminist Studies (nr. 2, 2011) har ligeledes sat rettet opmærksomheden mod transstudier og i temanummeret "Race and Transgender Studies" opfordrer redaktørerne til et øget fokus på intersektionel forskning inden for området. Temanummeret byder på en bred palet af transstudier i relation til race. Emily Skidmore viser bl.a. i artiklen "Constructing the 'Good Transsexual': Christine Jorgensen, Whiteness, and Heteronormativity in the Mid-Twentieth-Century Press", at både race, klasse og seksualitet spiller en helt central rolle i mediernes repræsentation af transkønnede.
Tidsskrifterne kan læses på KVINFos bibliotek eller reserveres via email bibliotek@kvinfo.dk