27.06.2011 Ny afhandling

Det er vanskeligt at være mand og feminist

Linn Egeberg Holmgren ville oprindelig i sin afhandling undersøge mænds feministiske praksisser, men endte med at skrive en afhandling om mænds refleksioner og ambivalenser i forhold til deres feministiske ståsted. For det er så vanskeligt at være mand og samtidig feminist, at det var dét, de mænd, hun interviewede, valgte af tale om. Afhandlingen IngenMansLand. Om män som feminister, interviewframträdanden og passerandets politik(2011) bruger metaforen "Killing Bill" for det symbolske køns-(selv)mord, som mange af mændene oplever, som en konsekvens af at være feministisk engageret. I Sverige er de fleste ifølge Holmgren positive over for ligestilling, men der er et kæmpe spring fra at gå ind for ligestilling og til at kalde sig (mandlig) feminist. Mændene føler sig ofte uden for både i de traditionelle mandefællesskaber, hvor flertallet ikke er feminister, og i feministiske sammenhænge, hvor flertallet ikke er mænd.