Prismekrone og høje hæle

Prismekrone og høje hæle

Grundloven definerer statsråd. Men reglerne er faktisk fra før, vi for alvor fik demokrati her til lands, for statsråd blev indført 22. marts 1848, mere end et år før Junigrundloven. Så statsråd er en historisk størrelse, men sandelig også en institution, som spiller en præcis rolle i dagens politiske Danmark.

I statsråd deltager regeringen, Dronningen og Tronfølgeren. Statsrådssekretær er Statsministeriets departementschef. Alle regeringens lovforslag fremlægges, for de kan ikke fremsættes, før både dronning og en minister har skrevet under.

Det samme gælder love vedtaget i Folketinget, de er ikke gyldige uden Dronningens underskrift. Og i statsråd giver Dronningen sit officielle samtykke til kongelige forlovelser og ægteskaber. Der skal være orden i tingene.

For bordenden sidder monarken. Kongen. Det blev dog anderledes en blæsende, mørk og kold aften lige efter nytår for fyrre år siden. Kongen døde 14. januar 1972, og Tronfølgeren, Kongens ældste datter, efterfulgte sin far på tronen. Dagen efter sad Dronning Margrethe II for bordenden i sit første statsråd som monark.

Omkring bordet sad kun to andre kvinder: socialminister Eva Gredal og kirkeminister
Dorte Bennedsen. Statsminister Jens Otto Krag sad ved Dronningens venstre side. Regeringen gik af for et splitsekund senere at tilbyde Dronningen at fortsætte.

Dronningen bad regeringen fortsætte, og det gjorde den så. Hvad ellers? Der havde jo ikke været valg, og regeringen var ikke kommet i mindretal. Formalia er formalia. En ny monark vælger sin egen regering, men i et ægte demokrati er det nu vælgerne, der bestemmer. Ellers hedder det statskup. Hvis Dronningen er forhindret i at deltage i statsråd, så overtager Tronfølgeren eller en rigsforstander. Det kan være én fra arvefølgen. Prinsesse Benedikte har været rigsforstander. Men det kan også være en myndig person, der er dansk statsborger og medlem af den evangelisk-lutherske kirke.

Dronning Ingrid underskrev sommeren 1972 Grundloven i Statsrådet og blev rigsforstander. Hun blev både den første kvinde og den første uden for arvefølgen, der fik den rolle. Så på den kongelige side har tre kvinder været i statsråd.

På den politiske front blev Nina Bang i 1924 verdens første demokratisk valgte kvindelige minister, og der skulle gå mange år, før den næste dukkede op i Danmark. Fanny Jensen kom til i 1947. Alt i alt har 64 kvinder været ministre.

Her ved udgangen af 2011 sidder Helle Thorning-Schmidt som statsminister ved dronningens venstre side, og til højre sidder regeringens nummer to, Margrethe Vestager. Med sig ved bordet har de på spindesiden syv andre kvinder.

Statsråd afholdes efter behov, som regel er det onsdag formiddag. Statsrådslokalet er til statsråd, og der er ikke offentlig adgang. Lokalet ligger i stueetagen i den kongelige fløj på Christiansborg med vinduer ud mod Slotspladsen. Der er højt til loftet, et ovalt bord, guldstole med rødt betræk og et lille bord til statsrådssekretæren.

Rummet er enkelt udsmykket med dramatiske billeder af Danmarks religiøse historie fra oldtiden til nu. Kunstneren er J. L. Lund (1777-1867), nok mest kendt for billedtæppet med Akropolis på Det Kongelige Teaters gamle scene på Kongens Nytorv.

Malerierne stammer fra arkitekt C. F. Hansens andet Christiansborg. Det brændte i oktober 1884. Et nyt, det tredje og det, vi kender i dag, blev taget i brug 1918. Det år, kvinder for første gang blev valgt til Rigsdagen.  Fire til Folketinget og fem til Landstinget. Kvinder fik valgret med grundloven af 5. juni 1915.

Når der er statsrådsmøde, ankommer ministrene i pænt tøj. I gamle dage hed det kjole og hvidt, og statsrådssekretæren var i uniform med sabel. I dag har nogle slips, andre går på høje hæle, og sagerne ligger i røde mapper under armen. Der småsnakkes hyggeligt om stort
og småt i lokalet foran statsrådssalen.

Og så bliver det pludselig alvor, og der bliver stille, ministrene stiller op i statsrådsrækkefølge.
Statsministeren først, så nummer to, så nummer tre og så videre. Rækkefølgen bestemmer regeringen selv, og den afgør, hvem der vikarierer, hvis statsministeren ikke kan give møde. Dørene går op, alle hilser på Dronningen, statsministeren går til venstre, nummer to til højre, nummer tre til venstre. På den måde kommer regeringens top til at sidde nær monarken.

Døren lukkes, og mødet kan begynde. Hvad der siges, er hemmeligt. Hvad der besluttes, er offentligt. Når ministrene efter statsråd haster videre til dagens andre gøremål, så har de med sig dokumenter, hvor Dronningen i statsråd har bekræftet fremsættelse af lovforslag og stadfæstet de nye love. Sådan foregår det, indtil spillereglerne laves om. Men det kræver ændring af Grundloven, og det er sandelig en vanskelig sag at ændre dén. Så statsråd er statsråd, som det altid har været. Nu er der bare flere kvinder med end nogensinde før.

Formalia, politik og statsråd

Jens Otto Krag, som var statsminister i januar 1972, skriver i sin dagbog:

»Kongen er en flink mand, vellidt og velmenende, uden politiske tanker og uden lyst til at bruge mere af sin eller vores tid på de nødvendige funktioner end nødvendigt. Vi har statsråd, der varer mindre end 20 minutter. Og han er stabil i humør og omgangstone. En ny dronning kan blive vanskeligere i samarbejdet. Hun er desuden politisk vidende, hvilket ikke nødvendigvis er
en fordel.«

Dronningen fortæller selv:
»Hvad Krag måske ikke var klar over, det var, at jeg er tilstrækkelig velopdragen til at vide, hvor jeg skal holde nallerne for mig selv. Jeg vil også tro, at han tænkte, at pigebarnet var meget ung. Og hvordan skulle det nu gå med en ny dronning? Jeg følte selv, at jeg var meget ung. De fleste mennesker, jeg havde at gøre med, var onkel-generationen. På den anden side var det egentlig vældig rart, for så behøvede man ikke lade som om, man var lige så klog som dem. For det vidste de jo godt, man ikke var.«

Citat fra Annelise Bistrup: »Margrethe«. JP/Politikens Forlagshus 2005

Statsrådet samlet 1. december 1972 for at underskrive Danmarks indtræden i fællesmarkedet. »En underlig stiv forestilling«, skrev statsminister Anker Jørgensen i sin dagbog om sine første statsråd med Dronning Margrethe. Det er kutyme, at alle klæder sig i pænt tøj til tatsråd. Anker Jørgensen er blevet irettesat af sine egne ministre for engang at møde op i tweedjakke. Til gengæld havde den daværende statsminister ikke meget til overs for monarkens garderobe: »Hun har hver gang ny kjole på, sjældent køn, hun burde have en bedre rådgiver til sit tøj«, skrev han i sin dagbog. Foto: Elfelt, Polfoto.