Lone Koppels officielle koncertdebut fandt sted i 1961, hvor hun blev akkompagneret af sin far, komponisten Herman D. Koppel. Her vakte hun stor opmærksomhed, bl.a. med uropførelsen af hans 42. Davidssalme, som var skrevet til hende. Operadebuten fandt sted i 1962 på Det Kongelige Teater.
Fra 1964 til 1966 var Lone Koppel ansat på operaen i Kiel. I tiåret før sin afrejse til Australien i 1973 var hun nationalscenens mest benyttede sopran. Et særligt højdepunkt blev i 1966 hendes meget roste Salome. Fra 1973 til 1978 var Lone Koppel ansat ved Jørn Utzons operahus i Sydney, hvor hendes daværende mand John Winther var operachef. Tilbage i København fejrede Lone Koppel sit 25-års jubilæum i 1987 i titelrollen i Richard Strauss' Elektra.
Efter sin afsked fra Det Kongelige Teater i 1994 fortsatte hun sin karriere, og det er blevet til adskillige gæsteroller både på Kongens Nytorv og andre steder. Allerede før årene i Australien var Lone Koppel så småt begyndt at undervise i dramatik på Opera-Akademiet. Efter hjemkomsten intensiverede hun denne side af sit arbejde, og det førte til, at hun instruerede Peter Heises Drot og Marsk på Det Kgl. Teater.
Blandt de mange legater, hun har modtaget, er Elisabeth Dons' Mindelegat 1957 og Tagea Brandts Rejselegat 1971.
Kun 5 % af de britiske tv-værter er kvinder over 50 år. Labour beskylder nu tv for at beskytte seerne mod ældre kvinder. Selv om halvdelen af Storbritanniens befolkning over 50 år er kvinder, er kun 5 % af tv-værter kvinder over 50 år. Og for hver gang der er en kvindelig britisk tv-vært over 50, er der 5 mandlige tv-værter over 50 år. Det viser en ny rapport, der har studeret britisk tv. Labours Harriet Harman beskylder nu tv for at »beskytte« seere fra ældre kvinder. Og noget tyder på, at også tallene peger i den retning. For mens kvinder tegner sig for 38 % af samtlige tv-værtsfunktioner i britisk tv, styrtdykker tallet, når kvinderne bliver over 50 år.
Kommunikationsrådgiver, skribent og debattør Nanna Kalinka Bjerke bliver fredag 50 år. Siden 1991 har hun haft foden under eget bord i Imperia Kommunikation. Til kundekredsen hører både virksomheder, politiske organisationer og offentlige institutioner.
Med en master i køn og kultur fra Syddansk Universitet som en del af sin ballast er Nanna Kalinka Bjerke gået ind i den offentlige debat om kønspørgsmål og ligestilling. Det sker ikke mindst på bloggen bomogbjerke.dk. Sammen med Mette Bom var Nanna Kalinka Bjerke også værtspar på Radio24syvs Bom Bjerke - hverdagsfeministisk radio, da den nye radiostation gik i luften i 2012.
Nanna Kalinka Bjerke er med forfatter til bøgerne Den demokratiske udfordring, Udslag - hverdagsfeminisme i det 21.århundrede og Graviditetsencyklopædien. Nanna Kalinka Bjerke har været bestyrelsesmedlem i Den Rytmiske Konsulenttjeneste under Statens Musikråd, Koncertvirksomheden VEGA og Kaospiloterne, og hun modtog Alt for Damernes kvindepris i 1991 som den første oldfrue i Kvindeligt Selskab.

Emma Goldman var giftig over for suffragetter og kritiserede kvinder sønder og sammen. Men hun kæmpede også for kvinders frigørelse og fri seksualitet. Med sine modsætninger og sin lidenskab er anarkisten Emma Goldman stadig relevant for feminister i dag, påpeger den britiske professor i feministisk tænkning, Clare Hemmings. Hun gæstede for nyligt København, hvor KVINFOs Webmagasin mødte hende.
Det seneste nummer af tidsskriftet Norma nr. 2 bringer en række artikler, som alle på forskellig vis forholder sig til maskulinitet og identitet i en nordisk kontekst. Tetyana Bureychak undersøger i en sammenlignende analyse ukrainske kosakker og nordiske vikingers symbolske betydning for eksisterende forestillinger om en særlig maskulin national identitet.
Emmy Dahl m.fl. analyserer norske trafikplanlæggeres kritiske blik på ældre mænds afhængighed af bilismen, og Trygve B. Broch undersøger, hvordan norsk tv i dækningen af mandehåndbold udfordrer de traditionelle forestillinger om håndhold som primært en kvindesportsgren ved at understrege de mandlige håndboldsspilleres særlige maskuline egenskaber.

Vold mod etniske minoritetskvinder er så kontroversiel, at forskere bliver opfordret af kolleger til at forbigå volden i tavshed. Ifølge ruc.dk er de forbeholdne, fordi de mener, at forskningen risikerer at forstærke den negative stigmatisering af etniske minoriteter i Danmark. Det er den erfaring, som de to forskere Sofie Danneskiold-Samsøe og Yvonne Mørck har gjort sig i forbindelse med deres undersøgelse Familien betyder alt - Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier om kvinder, der enten er eller har været på krisecenter.Dermed bliver kvinderne svigtet af både deres egne familier og af forskningen, siger de to forskere til ruc.dk. Ligesom familiens omdømme vejer tungere for familierne, vejer etniske minoriteters omdømme tungere end de voldsramte kvinders liv for kritikerne, konkluderer Sofie Danneskjold-Samsøe og Yvonne Mørck.
Allerede da rapporten udkom, skabte den debat. KVINFOs Webmagasin anmeldte rapporten, da den blev publiceret i marts 2012. Efterfølgende kommenterede rapportens forfattere anmeldelsen, ligesom anmelderne gav et gensvar.
Et stort flertal af færinger siger ja til, at homoseksuelle kan blive viet borgerligt på Færøerne. Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for LGBT Færøerne.
68 % af de adspurgte siger ja til, at homoseksuelle kan få en borgerlig vielse på rådhuse eller politimesterkontorer. 27 % af de adspurgte svarede, at de var imod at homoseksuelle kunne få en borgerlig vielse, og 5 % havde ikke taget stilling.
"Dette er et gennembrud i vores kamp for ligeret," siger Sonja Jógvansdóttir, medlem af bestyrelsen for LGBT Færøerne. "Undersøgelsen er et bevis på det, som vi i LGBT Færøerne har haft på fornemmelsen, nemlig, at den færøske befolkning er mere tolerant, end de færøske politikere," siger Sonja Jógvansdóttir.
Oppostionspartierne i Lagtinget vil til efteråret fremsætte et forslag om at ændre ægteskabsloven, så homoseksuelle på Færøerne kan blive viet borgerligt, oplyser LGBT Færøerne.
"Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i Europa oplever på daglig basis diskrimination. Det kan være i form af vold, udstødelse fra arbejdsmarked eller familien eller i form af brud på basale rettigheder som forsamlings- og ytringsfrihed. Vi kan og skal ikke acceptere, at det i Europa fortsat er almindeligt at diskriminere mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet", udtaler ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen.
På den baggrund underskriver ministeren sammen med andre EU- lande torsdag 16. maj en opfordring til EU-Kommissionen om at gå foran og styrke indsatsen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoners rettigheder på EU niveau og i de enkelte medlemslande. Initiativet kommer som optakt til, at det fredag den 17. maj er den internationale dag mod homofobi.
En omfattende undersøgelse fra EUs Agentur for Fundamentale Rettigheder, viser, at blandt de 93.000 adspurgte LGBT-personer fra EU-lande og Kroatien, så har halvdelen svaret, at de i løbet af de sidste år har følt sig diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering.
Når ligestilling skrives direkte ind i folkeskolernes bekendtgørelser og læseplaner, får det en større effekt, end hvis ligestillingspørgsmål blot reguleres via lovgivningen. Det viser en nordisk rapport, som blev præsenteret i sidste uge på en konference i Stockholm i regi af Nordisk Ministerråd. Rapporten Hållbart jämställdhetsarbete i förskolan och skolan i Norden indeholder bl.a. vellykkede og praktiske eksempler på, hvordan arbejdet med ligestillingsspørgsmål håndteres i folkeskolerne i de nordiske lande. Rapporten er udarbejdet på baggrund af interviews med lærere, skoleledere og embedsfolk.
Internationalt initiativ arbejder på at få Facebook til at finpudse reglerne, så billeder og budskaber, der forherliger voldtægt og vold mod kvinder, bliver bandlyst. Blandt de danske kritikere er Dansk Kvindesamfund, skriver Berlingske. Facebook forsvarer en del af den type indhold, selv om man også finder det afskyeligt.
Facebook mener, at det ikke altid er løsningen at fjerne indhold. "Det er let at forsvare synspunkter, vi kan lide, men det er yderst vanskeligt at forsvare dem, vi foragter. Vores tro på værdien af åbenhed er dog kun virkelig reel, når vi er villige til at gøre det sidste. Vi mener også, at det ikke altid er en løsning at fjerne indhold. Der skal være frihed til at debattere alvorlige emner som disse, hvis vi skal bekæmpe fordomme", siger Facebooks nordiske policy-chef, Thomas Myrup Kristensen.
Det er bl.a. en dom i en sag om trusler mod KVINFO, der har været med til at aktualisere debatten i Danmark.
"Jeg mener den grundige kritik af videnskab går tabt, når man bare snakker om kvinder og ignorerer feministisk teori. Et feministisk perspektiv giver muligheder for at have et kritisk blik på arkæologi generelt set. Det gør, at du må tænke anderledes og stille andre spørgsmål til det arkæologiske materiale. Det kan ændre, hvad vi ser som interessante data, hvordan vi behandler det, og hvordan vi tolker det". Sådan siger den norsk-amerikanske arkæolog Ericka Engelstad i et interview i det norske netmagasin Kilden.
Ericka Engestad, der er æresdoktor ved to svenske universiteter, er en af pionererne, der bragte kønsperspektivet ind i arkælogien for 30 år siden.
Hun mener ikke, at det holder bare at "tilsætte kvinder og røre i gryden en gang til". Engelstad har i flere artikler og bøger argumenteret for, at kønsperspektivet alene ikke er nok. Der skal feministisk teorier til for at skabe en vedvarende forandring, udvikling og et kritisk blik på forskningsfeltet.
Una Cangers sproginteresse blev grundlagt som ganske ung under familiens udlandsophold. Efter studentereksamen i 1957 valgte hun at studere fransk. Desuden læste hun spansk, oldgræsk og mayasproget yukatekisk. I 1959 skiftede hun til sammenlignende sprogvidenskab, hvor hun blev den første kvindelige studerende. Med et UNESCO-stipendium fortsatte Una Canger studierne ved universitetet i Krakow i Polen, og i 1964 blev hun optaget på University of California i Berkeley. I USA studerede hun indianske sprog og metoder for feltarbejde, og i 1969 blev hun ph.d. på en afhandling om mayasproget. Som lektor ved Københavns Universitet underviste hun i aztekisk og har bl.a. skrevet bogen Five Studies Inspired by Nahuatl Verbs in - oa. Una Canger har frem for alt opfattet sig selv som pædagog og formidler, og hendes arbejde med en elektronisk ordbog over nahuatl repræsenterer ønsket om at producere redskaber til andre.

Siden 11. september 2001 har muslimer i den vestlige verden oplevet en øget marginalisering og diskriminering. Med kuratoren Samina Ali i spidsen har det virtuelle museum Muslima sat den muslimske kvinde på den kunstneriske dagsorden.
En ny rapport fra Europa-Kommissionen konstaterer, at krisen især rammer de unge kvinder. Der er større tendens til, at unge kvinder hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i forhold til unge mænd. Desuden begynder unge kvinder oftere med et midlertidigt deltidsjob, som stiller dem i en mere skrøbelig situation.
Kvinder er dog i stigende grad hovedforsørgere for familierne, skriver rapporten. De udgør en voksende andel af arbejdsstyrken i EU, og andelen af arbejdende kvinder er steget fra 55 % i 1997 til 62,4% i dag. Til sammenligning er 74,6% af mænd i EU i arbejde.

Magdalene Thoresen (1819-1903) er i dag mest husket som Henrik Ibsens svigermor, men hun var i sin samtid en betydningsfuld og meget læst dansk forfatter. I biografien Kæmpe til jeg kan ej mere. Magdalene Thoresen: En forfatterbiografi fortæller den norske litteraturforsker Jorunn Hareide historien om Thoresens liv. Biografien har fokus på forfatterskabet, dets modtagelse og hendes færden i bl.a. det kulturradikale miljø i København og Bergen. Magdalene Thoresen voksede op i Danmark, giftede sig norsk, men vendte efter ægtemandens død i 1858 tilbage til Danmark.
Efter realeksamen og huslige pladser herhjemme og i udlandet tog Agnete Engberg en barneplejeuddannelse og læste til børnehavelærer på Frøbelseminariet. Mødet med rektor Jens Sigsgaards undervisning og en opdragelsesmetode, der havde respekten for det enkelte barn i centrum, blev en omvæltning for hende. Efter eksamen 1950 blev hun sekretær for Sigsgaard og 1950-53 lærer på seminariet. I 1958 supplerede Agnete Engberg sin baggrund med en uddannelse som socialrådgiver. Året efter blev hun og hendes mand forstanderpar på børnehjemmet Nærumgård.
I 1962 var hun med til at stifte Holte Børnehaveseminarium og i 1967 Københavns Børnehaveseminarium. Hun sad i bestyrelsen begge steder indtil 1968, hvor hun blev opfordret til at søge en konsulentstilling i Undervisningsministeriet inden for børnehave- og fritidspædagogområdet. I 1970 skulle to betænkninger, en om børnehave- og fritidshjemspædagoguddannelsen og en om efteruddannelse og seminarieplanlægning, realiseres. Til formålet blev der oprettet en stilling som undervisningsinspektør, som Agnete Engberg fik. Engberg har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1978-79 for Socialdemokraterne.
Herhjemme må vi vente endnu 2 år, før vi kan fejre 100-året for kvinders valgret. I Norge kan man allerede 11. juni i år markerer denne demokratiske milepæl. På det omfattende norske jubiliæumssite kan man forbyde sig i stemmerettens historie og få et overblik over, hvordan 100-året vil blive markeret i hele landet. Blandt det spændende materiale er fire videoportrætter, hvor man kan møde nogle af de helt centrale kvinder, der var med til at sikre de norske kvinder stemmeret: Camilla Collett, Fredrikke Marie Qvam, Gina Krog og Fernanda Nissen. Filmene med de fire store profiler er formet som interviews med skuespillere i rollerne som pionererne.
KVINFO har netop lanceret det danske jubilæumssite, der varmer op til fejringen herhjemme 5. juni 2015. I P1s program Alle tiders historie fortæller Jytte Nielsen, forskningsbibliotekar i KVINFO, om websitet og ægteparret Matilde og Fredrik Bajer, der herhjemme var nogle af forkæmperne for kvinders medborgerskab for 100 år siden.
"Debatten om, hvordan vi skaber et blomstrende arbejdsmarked med både kvinder og mænd på ledelsesposter er vigtig. Hans Bondes kronik i søndags giver dog indtryk af, at han er i gang med at gense Morten Korch-filmene og drømmer om gamle dage, hvor kvinder gik hjemme og passede både børn og bagning". Det skriver to af dansk erhvervslivs topledere, Gitte Seeberg og Stine Bosse, der med en modkronik i Berlingske kommenterer en kronik af Hans Bonde og hans nye bog Fordi du fortjener det!
Hans Bonde har bl.a. kritiseret en række navngivne kvinder inden for kunst, kultur, erhvervsliv og politik. "Bonde bidrager hverken til en bedre forståelse af mekanismerne på arbejdsmarkedet eller til at forstå karriereprioriteringen hos mænd og kvinder. I stedet fremfører han synspunkter om, at de fire kvinder - statsminister Helle Thorning-Schmidt, sundhedsminister Astrid Krag, miljøminister Ida Auken og socialminister Karen Hækkerup - kun har opnået deres topposter, fordi de er kvinder. De har hverken den rette kompetence eller erfaring til at være der, hvor de er i dag. Sludder og vrøvl. Disse kvinder er netop eksempler på, hvordan man kan nå til tops ved hårdt arbejde", hedder det i kronikken.

International konference om kvinders situation i Mellemøsten. 1.000 års nordisk kvindelitteratur serveret på nettet på dansk, svensk og engelsk. Og et permanent fokus på mænd og mænds ligestillingsudfordringer. Det er blot nogle af de aktiviteter og højdepunkter, der har præget et travlt år i KVINFO.
Det er mandens ansvar at ”wine” og ”dine”. Så kontant udtaler den 19-årige sanger Justin Bieber om relationen mellem to unge heteroseksuelle mennesker til Gulf News. Han understreger, at han er romantisk, og det indebærer, at fyren tager ansvar for daten. Hvis den unge kvinde tager initiativet, vil Justin Bieber derimod opfatte det som at blive frataget sin maskulinitet. Selv er Justin Bieber kendt for sine søde popsange og sine glitrende kostymer.
- 1 of 114
- ››
- Biblioteket
- KVINFOs webmagasin
- Dansk Kvindehistorie
-
Kvindekilder Artikler, fotos, breve og meget andet fra dansk kvinde- og ligestillingshistorie gennem mere end 100 år.
-
Dansk kvindebiografisk leksikon 1924 biografier om Danmarks mest betydningsfulde kvinder.
-
Tidsskrifter 1885-1920 Søg og læs i den tidlige danske kvindebevægelses blade og tidsskrifter.
-
Årstalslister Hvornår var det? Vigtige milepæle på danske kvinders vej til politisk og juridisk ligestilling.
-
Politisk valgret 100 år Køn, politik og demokrati 1915-2015.
-
Kvinder i statsråd Onlineudgaven af bogen sætter fokus på de 64 kvindelige ministre, der har siddet i statsråd fra 1924 til 2011.
-
Kommunal valgret 100 år Fakta og fortællinger om kvinder i kommunalpolitik fra 1908-2009.
-
- Eksperter
- Mentornetværket
-
KVINFOs Mentornetværk Mentorordning, der matcher flygtninge- og indvandrerkvinder med kvinder, som er aktive på arbejdsmarkedet.
-
Den usynlige succes Indvandrer- og flygtningekvinder fortæller om deres liv i Danmark og om integration, der lykkes.
-
Nye mænd i Danmark 30 mænd med flygtninge- og indvandrerbaggrund fortæller deres personlige historier.
-
- Mellemøsten & Nordafrika
- Nordisk Kvinde-litteraturhistorie
