Nina Bang-fejring giver anledning til ligestillingsstatus

90 årsdagen for udnævnelsen af Nina Bang som Danmarks første kvindelige minister giver anledning til en ligestillingsstatus. Blandt dem, der gør status, er Ph.d., prorektor og tidl. ligestillingsminister Lykke Friis.

"Naturligvis bør man ikke forfalde til procenttyranni og insistere på en vilkårlig procentsats af kvinder på Slotsholmen, professorkontorerne eller i landets bestyrelser. Når alt kommer til alt, skal kvinder jo også ville ledelse. Men det bør give stof til eftertanke, når ingen af landets 18 største børsnoterede selskaber har en kvindelig formand, og kun hver sjette professor ved landets universiteter er kvinde", skriver Lykke Friis blandt andet. Hun mener, at det er kompetencer og ikke køn, der skal være udslagsgivende. Men derfor giver det alligevel mening, "at virksomheder, universiteter, etc. fortsat styrker deres mangfoldighedspolitik. Ikke fordi "det er synd for kvinderne", men for at få flere kvalificerede kandidater frem."

Mændene skal på banen
I BT trækker politisk kommentator Søs Marie Seerup også tråden fra Nina Bang og frem til i dag, hvor hun opfordrer mændene til komme på ligestillingsbanen.

"I dag er ligestillingsministeren en mand og af anden etnisk herkomst - nemlig den radikale Manu Sareen. Det er nok, som det skal være. Det bryder op i ligestillingsdebatten, så det ikke kun er en sag for kvinder. Her 90 år efter Nina Bang tiltrådte som verdens første kvindelige minister og blandede sig i mændenes diskussion, er det nok på tide, at mændene anno 2014 blander sig i kvindernes diskussion. Det ændrer dog ikke ved, at køn og ligestilling flytter forbavsende få stemmer i Danmark. Det er simpelthen ikke et emne, som topper danskernes 'to do'-liste til politikerne", slutter Søs Marie Seerup.

Danseforestilling sætter fokus på manderoller

På lørdag går fire dansere med hver deres kulturelle bagage i kødet på manderoller og maskulinitet. Det sker i forestillingen MEN - Mental Experiment of Narrow Minded Men, som vises i Dansehallerne i København fra lørdag 26. april. Forestillingen er skabt af koreograf Edhem Jesenković, som har en oprindelse fra Bosnien-Herzegovina, mens danserne er franske Alexander Bourdat, israelske Asher Lev, dansk/sveske Raphaël Eder-Kastling og danske Thomas Holm Radil.

Fælles for forestillingens mænd er, at de er mænd i den midterste del af livet. De har fået børn og ældningstegn minder om, at den første ungdom er forbi. Men det giver den fornødne livsvisdom, som forestillingen i høj grad trækker på. Levet liv og erfaring bibringer en forståelse af, hvordan maskulinitet er mange-facetteret og kompleks. Forestillingen spiller frem til 5. maj.

Nyudgivelsen "99 lyserøde elefanter" hylder 99 danske kvinder, der tænker nyt og inspirerer.
Kvinder, der tænker nyt og inspirerer hyldes i bogprojekt

Kvindelige normbrydere har været inspirationskilde for Kate Bluhme, Lene Frøslev og Jytte Hilden, der sammen har skrevet en bog om 99 lyserøde elefanter. Bogen udkommer i dag og lanceres i eftermiddag på Københavns Universitet med en fejring af 90 årsdagen for Nina Bangs tiltrædelse som Danmarks - og også verdens - første kvindelige minister i et demokratisk land.

Danske kvinder var blandt de første i verden, der for alvor trådte ind på arbejdsmarkedet. Og de har haft stor indflydelse på opbygningen af det danske samfund. Bogen kaster lys over, hvordan danske kvinders engagement, vilje og flid i mange henseender har ændret historien for alle. Bogen beskriver 99 markante danske kvinder, der med inspiration og nytænkning har været med til at forme Danmark siden den allerførste grundlov fra 1849. Heriblandt Nina Bang, Mette Kofoed Bjørnsen, Grethe Kolbe, Inge Lehmann, Bodil Ipsen og Lis Hartel. Og blandt dagens markante kvinder navne som Hanne Bech Hansen, Nina Smith, Anja Andersen, Susanne Bier, Suzanne Brøgger, Sanne Søndergaard og Statsministeren. Fælles for dem alle er, at de er gået nye veje. Projektet består af en bog, der ikke kan købes, men downloades fra KVINFO.dk, en turné rundt i Danmark i efteråret 2014 og til sidst, i foråret 2015, udpegning af elefant nummer 100 op til festen den 5. juni 2015 for 100 året med den grundlov, der gav kvinder stemmeret.

Nina Bang blev 23. april 1924 som den første kvinde udnævnt til minister.
Nina Bang skrev verdenshistorie for 90 år siden

Onsdag er det 90 år siden, at Nina Bang som den første kvinde nogensinde blev udnævnt til en ministerpost - ikke alene i Danmark men i hele den demokratiske verden. Nina blev nemlig d. 23. april 1924 undervisningsminister i den første socialdemokratiske regering. Æren som den første tilfalder dog den russiske Aleksandra Kollontaj (1872-1952), der blev minister i 1917 i en revolutionær regering, hvis man også tager dem med. Også den irske Constance Georgine Markieviez (1868-1927) bliver udpeget nogele år før, da hun bliver arbejdsminister i den første revolutionære irske regering, der bliver dannet d. 21. januar 1919 i løsrivelsesprocessen fra Storbritannien.

Nina Bang var, da Thorvald Stauning udnævnt hende til minister, allerede en erfaren politiker. Siden 1903 havde hun siddet i Socialdemokratiets hovedbestyrelse, fra 1913-17 i Københavns Borgerrepræsentation og fra 1918 i Landstinget. Hun var blandt de 9 kvinder, der blev valgt ind i henholdsvis Lands- og Folketinget ved valget i 1918, som var det første, hvor kvinder kunne stemme og stille op i landspolitik.

Udnævnelsen af Nina Bang var helt usædvanlig i samtiden. Og der skulle da også gå 23 år, før den næste kvindelige minister blev udpeget herhjemme. Nemlig Fanny Jensen i 1947. Norge og Sverige fik deres første kvindelige minister i henholdsvis 1945 og 1947.

Lone Hertz 75 år onsdag

Allerede i 1956 blev Lone Hertz ansat ved ABC-teatret under den navnkundige Stig Lommers direktion. Dernæst blev Lone Hertz tilknyttet Det Ny Teater og Folketeatret og var også forbi Fiolteatret. Instruktøren Erling Schroeder hentede hende i 1964 til Ålborg Teater, hvor hun spillede Hedvig i Henrik Ibsens Vildanden. Forestillingen var på gæstespil på Det Kongelige Teater, og hun blev kåret til Århus-studenternes æreskunstner for sin usædvanligt smukke præstation. Schroeder iscenesatte også i 1967 Henrik Ibsens Et dukkehjem med Lone Hertz i rollen som Nora.

Lone Hertz var fra 1968 til 1973 og igen i 1975 ansat ved Det Kongelige Teater. I 1980 overtog Lone Hertz og Malene Schwartz direktørposten for Bristol-teatret efter Morten Grunwald. Der blev bl.a. spillet moderne dansk dramatik som Vita Andersens Elsk mig. Et ønske om at overtage Aveny Teatret blev til virkelighed allerede i 1982. For Lone Hetz vedkommende blev det kun til to års ledelse, for hun blev i 1984 udnævnt til rektor for Statens Teaterskole, hvor hun blev til 1990. Samtidig med rektorembedet blev det dog også til enkelte teaterroller, som fx Marquise de Merteuil i P.C. de Laclos' Farlige forbindelser på Det Ny Teater i 1986.

Allerede i 1951 havde Lone Hertz haft sin filmdebut i filmen Hold fingrene fra mor. På listen er ikke mindst Frøken Nitouche fra 1963 og titelrollen i Tine efter Herman Bangs roman året efter. Lone Hertz har også tidligt haft succes i TV-Teatret bl.a. Jean Genets absurde skuespil Stuepigerne.
I de senere år er Lone Hertz vendt tilbage til scenen i flere omgange bl.a. Folketeatret i 2008 og Det Danske Teater i 2007. I dag er Lone Hertz foredragsholder, debattør i sociale og kulturelle spørgsmål og læser op ved arrangementer rundt om i landet.

Lone Hertz var medlem af Teaterrådet fra 1988-91. Foranlediget af sit eget handicappede barn har hun forsøgt at skabe holdningsændringer hos politikerne omkring åndssvageforsorgen. Dokumentarfilmen Tomas - et barn du ikke kan nå fra 1980 var således et varmt forsvar for en moders kamp for sit barn. I 1992 skrev hun Sisyfosbreve, der åbenhjertigt skildrer sønnens lange sygdomsforløb. I 1997 fik hun tildelt Hillary-Prisen for sit store sociale engagement. Hun har modtaget mange andre priser, bl.a. Filmfondens Pris 1965, Teaterpokalen 1965, Henkel-Prisen 1967, Bodil Ipsens Jubilæumslegat 1990 og Else Maries Hæderslegat 2004.

Åbent samråd om program, der skal få flere kvinder til at vælge forskerkarrieren

Kvindelige forskere skal have et skub i konkurrencen med deres mandlige kolleger for at sikre, at Danmark får det fulde udbytte af de mange midler, der investeres i forskning. Det skriver uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd Peter Munk Christiansen i en kronik i dagens Information. Skubbet skal bl.a. komme igennem det såkaldte YDUN-program (Younger women Devoted to a UNiversity career), som Det Frie Forskningråd har taget initiativ til. Programmet, der har en økonomisk ramme på 110 mio. kr., skal medvirke til, at flere kvindelige forskere på lektorniveau kommer igang med en egentlig forskningslederkarriere.

I kronikken forklarer de to skribenter, hvorfor det er  nødvendigt at etablere programmet. Samtidig understreger de, at man for alt i verden skal undgå, at misforståede ligestillingshensyn skader forskningsmiljøet. Kronikken kommer samtidig med, at der er åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningudvalg i dag tirsdag om YDUN-programmet.

Elsa Marianne von Rosen 90 år

21. april, 2. påskedag, bliver tidl. solodanserinde og balletmester Elsa Marianne von Rosen 90 år. Elsa Marianne von Rosen er vokset op i Stockholm, hvor hun som 12-årig søgte om optagelse på balletskolen på operaen. Men hun var for gammel og tog derfor i stedet privattimer. Det førte til en debut som dansesolist i 1941. Under 2. Verdenskrig kom hun til Danmark, hvor hun blev elev hos to legendariske danske balletfolk, Harald Lander og Birger Bartholin.

I årene 1945-47 var hun gæsteelev ved Den Kongelig Ballet, hvor hun fik indgående kendskab til Bournonville-traditionen. Det blev senere afgørende for hendes indsats som iscenesætter og balletmester. I slutningen af 40'erne vendte hun tilbage til Stockholm, hvor hun dansede store partier i balletter som Don Quixote og Svanesøen. Den internationale karriere tog fart med engagementer i Ballet Russes-kompagniet og i London og Paris med den franske koreograf Maurice Béjart som dansepartner. Hendes store gennembrud kom i samarbejdet med den svenske koreograf Birgit Cullberg, der i 1950 skabte rollen som Frøken Julie specielt til Elsa Marianne von Rosen.

1950 blev hun gift med den danske scenograf og ballethistoriker Allan Fridericia. I 1960 etablerede de Den Skandinaviske Ballet. Til DR satte hun i 1960 balletten Helios op. Den havde musik af Carl Nielsen, og her dansede hun selv sammen med Erik Bruhn og Den Skandinaviske Ballet. Samme år skabte hun Irene Holm. Balletten er baseret på en novelle af Herman Bang. Hun dansede selv hovedpartiet og genopsatte i 1963 succesen på Den Kongelige Ballet. Til Den Kongelige Ballet koreograferede hun også værker som Jomfrukilden, 1964, og Don Juan, 1967.

Fra 1960 tog Elsa Marianne von Rosen fat på Bournonville-traditionen, hvor hun satte Sylfiden op for Den Skandinaviske Ballet. Opsætningen byggede på hendes eget Bournonville-kendskab og på Allan Fredericias mands kolossale ballethistoriske viden. Succesen var så stor, at hun blev inviteret til at indstudere balletten i bl.a. London, Monte Carlo, Chile, Leningrad, Washington og Sibirien. I 1971 kom hun med en nytolkning af Bournonvilles Napoli. Den fik en tilsvarende international succes. Von Rosen var balletchef på Göteborg Stora Teatern 1970-76, og hendes tid som balletchef afsluttedes på Malmö Stadsteater 1980-87.

Elsa Marianne von Rosen er blevet tildelt en lang række legater og priser, bl.a. Ingrid Jespersens Legat 1963, danske teaterkritikeres pris i 1964 og Tagea Brandts Rejselegat i 1971. Hun har modtaget flere udenlandske ordener og udmærkelser, bl.a. den svenske Litteris et artibus.

EU-rapport: Øget ligestilling i EU men der er langt igen

Der er i løbet af 2013 kommet øget ligestilling mellem kønnene inden for EU. Men på en lang række områder er der også langt igen. Det skriver EU-kommissionen, som i går offentliggjorde sin årlige ligestillingsrapport.

Flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. For EU som helhed er 62,8 % af kvinderne ude på arbejdsmarkedet. Det er en vækst på næsten 1 procentpoint i forhold til 2012. EUs mål er 75 % for både mænd og kvinder. Der er også arbejdet videre med EUs forslag om kvoter til bestyrelser, og kommission peger i rapporten på, at det har bidraget til, at antallet af kvinder i de store virksomheders bestyrelser er vokset fra 11 % i 2010 til 17,8 % i 2014.

Til gengæld er der ikke sket nogen udvikling i forhold til ligeløn. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er forsat stagneret på 16,4 %. EU-Kommissionen skriver i sin pressemeddelelse, at de ved hjælp af oplysning om de fortsatte lønforskelle mellem kønnene og afholdelse af en europæisk ligelønsdag prøver at sætte skub i udviklingen. Samtidig henstiller den til medlemsstaterne, at de forbedrer gennemsigtigheden på lønområdet for på den måde at bekæmpe lønforskellen.

Men EU-kommissionen konkluderer også, at det med det nuværende tempo vil det tage næsten 30 år at nå EU's mål om 75 % af kvinderne i beskæftigelse, 70 år at realisere ligeløn og 20 år at opnå paritet i de nationale parlamenter (mindst 40 % af hvert køn).

Myterne om, at unge mødre klarer sig dårligt, holder ikke

En meningsmåling bekræfter, at vi har fordomme om de helt unge mødre. Vi tror, at de er dårligt uddannede, aldrig kommer i arbejde og ikke magter at passe deres egne børn. Og det er med til at stigmatisere dem, skriver Kristeligt Dagblad.

Godt 40 % af dem, der er blevet spurgt i avisens undersøgelse, siger for eksempel, at de tror, at kun 30 % eller færre af de unge mødre mellem 15 og 19 år gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det er ikke det korrekte billede. Næsten halvdelen af mødrene i aldersgruppen gennemfører en ungdomsuddannelse. Og for de mødre, der modtager ekstra støtte og vejledning, gennemfører mere end 80 %. Det er samme niveau som for unge kvinder, der ikke er blevet mødre.

Svensk feministparti får øget tilslutning forud for valg

De svenske vælgere er på vej til at stemme det svenske femistparti, Feministisk Initiativ (FI), ind i Riksdagen, når der er valg til september. Det viser en ny meningsmåling fra Yougov, skriver svenske medier. FI er det eneste parti, der viser en markant fremgang i de seneste meningsmåling, og partiet ligger nu på 2 % af stemmerne. Men der er stadig et stykke op til spærregrænsen på 4 %.

FI's talperson, Gudrun Schyman, glæder sig over fremgang. "Jeg er jo meget ude i landet og mærker, at der er fart på bevægelsen. Det er ikke så mærkeligt, at det også begynder at vise sig i meningsmålingerne, siger hun til Metro.

I sidste uge meddelte partiet, at de havde indsamlet 1 mio. svenske kroner til valgkampen. Jonas Hinnfors, professor i statskundskab på Gøteborgs universitet, mener, at det er tydeligt, at FI har held til at mobilisere vælgerne på de sociale medier.

Meningsmålingen fra Yougov viser, at den rød-grønne blok med Socialdemokraterne i spidsen står til at få 49,5 % af stemmerne, mens den borgerlige blok, der er i regering, står til 36,4 %. Sverigedemokraterne på den yderste højrefløj ligger på 11,4 %. Ved det seneste valg fik Sverigedemokraterne 5,7 % af stemmerne.

Yemens kvinder: Mindst 30 procent kvinder

I Yemen er landets kvindeorganisationer gået sammen om at promovere ét enkelt budskab. De ønsker kvinder repræsenteret med 30 % på alle beslutningstagende positioner. Bilqis Abu-Osba er én af kvinderne bag koalitionen. Hun tror på, at Yemens kvinder med en 30 procents kvinderepræsentation vil føre landet hen mod en sikrere fremtid. KVINFOs magasin WomenDialogue har talt med Bilqis Abu-Osba.

USA ser mod Danmark for at booste væksten i samfundet

Andelen af kvinder i topledelse i USA er 22 %, mens den herhjemme kun er på omkring 14 %. Alligevel ser USA nu mod Danmark, fordi der efter den økonomiske krise er brug for at udnytte hele talentmassen. Det gælder ikke mindst den halvdel af befolkningen, som kvinderne udgør. Det rapporterer Danmarks generalkonsul i New York, Jarl Frijs-Madsen i Berlingske Business. "Foruden den åbenlyse makroøkonomiske effekt, er det påvist i flere undersøgelser, at de værdier, kvinder tilfører en ledelsesgruppe, styrker bundlinjen", skriver Frijs-Madsen.

Det, amerikanerne har fået øje på, er mekanismer på det danske arbejdsmarked, der er med til at skabe en bedre balance mellem arbejds- og familieliv: 37 timers arbejdsuge, fem til seks ugers ferie, statsstøttede daginstitutioner og lange, betalt barsels- og forældreorlov. En af dem, der har taget det op, er Washington Post-journalisten Brigid Schulte, der er aktuel med bogen Overwhelmed. Men i USA er det sjældent de bløde værdier i sig selv, som skaber basis for forandring, men derimod resultater på bundlinjen. Schulte fremhæver således, hvor godt Danmark også klarer sig på en række økonomiske parametre, peger Frijs-Madsen på.

I sin bog Overwhelmed ser Bridgid Schulte på de mange krav, der stilles til den moderne kvinde ift. at balancere familie og karriere.

Trafikselskab vil undersøge brystreklamer på busser

Trafikselskabet i København, Movia, vil tag fornyet stilling til, om de københanske busser skal køre rundt med reklamer for brystoperation, fordi selskabet er kommet i tvivl om, hvorvidt reklamerne skader unge pigers selvværd, skriver Politiken.

"Det er ikke det med brysterne, der er det vigtige for os. Vi er ikke ude i en form for nypuritanisme. Det er koblingen mellem brysterne og budskabet om, hvorvidt du har overvejet, om du er god nok. Den selvværdsproblematik, mener vi i Movias bestyrelse, er en debat værd«, siger bestyrelsesformand og borgmester i Herlev Kommune (S) Thomas Gyldal Petersen til Politiken.

KVINFO sætter køn og reklamer på dagsordenen torsdag 24. april med arrangementet "Byrummets stereotype kvindebilleder - Køn og Reklamer". Medvikrende er livsstilseksperten Anne Glad, strategisk direktør på Envision, gymnasieeleven Anna Viemose, juraprofessor Caroline Heide-Jørgensen fra Københavns Universitet og juraprofessor Eva-Maria Svensson fra Göteborg Universitet.

Det hinsidige ifølge Hilma

Hilma af Klint - abstrakt pioner hedder Louisianas æstetisk imponerende præsentation af en kvindelig kunstner, som i kvindesagens tumultariske periode omkring århundredeskiftet dokumenterede åndernes verden med kunsten som medium. Hun har efterladt sig et uhåndterbart spor af billeder, der peger på et anderledes og obskurt aspekt af moderniteten, skriver KVINFOs webmagasin.

Vind billetter til "Kvinde kend din krop" på Aveny-T

Mungo Park sætter to gange to billetter på højkant for kvinfo.dks brugere til forestillingen Kvinde kend din krop på Avenue-T i København. Det giver mulighed for at se eller gense sidste års reumertvindende forestilling.

For at deltage i lodtrækningen skal du svarer på følgende spørgsmål: På www.mungopark.dk har publikum anmeldt Kvinde kend din krop. Hvor mange stjerner har publikum i gennemsnit givet forestilling? 1) 6 stjerner - 2) 2 stjerner - 3) 3 stjerner.

Svaret skal du sende til konkurrence@mungopark.dk senest den 21. april kl. 12.00, så er du med i lodtrækningen om 2x2 billetter til forestillingen i  den 28., 29., og 30. april. Mærk emnefeltet: "Kvinde kend din krop - Aveny-T".

Forestilling, der kan ses på Avenue-T fra den 22. april til den 23. maj, er en fejring af kvinden i alle aldre, der med humor og krop undersøger livets mange facetter set gennem kvindens optik. Den er ikke kun aktuel for mødre, veninder og døtre. Fædre og sønner bør også se med, skriver Mungo Park.

Nordisk Råd foreslår ligestillingsmærkning af børnehaver og skoler

Nordisk Råd vil belønne børnehaver og skoler, som arbejder med anti-diskriminering og ligestilling ved at indføre en form for nordisk kvalitetsmærke for ligestilling. Det skal fremme viden om køn og ligestilling, og det skal være med til at implementere ligestilling i uddannelsessektoren, skriver norden.org.

"Kvalitetsmærket handler om at sætte ligebehandling og ligestilling på dagsordenen, således at vi giver børn og unge mulighed for at træffe reelle individuelle valg uden at de bliver påvirket af stereotype opfattelser af, hvordan piger og drenge skal være", siger Satu Haapanen fra Nordisk Råds medborger- og forbrugerudvalg, som er initiativtager til forslaget.

Antologi: Kønnet i de globale relationer

Antologien Internationella Relationer - Könskritiska perspektiv beskriver hvordan de internationale relationer fungerer i samspil med etablerede forestillinger om det mandlige og det kvindelige. Antologien er redigeret af Paulina de los Reyes, Maud Eduards og Fia Sundevall. Forfatterne ser nærmere på, hvordan opfattelser af køn skaber og legitimerer de globale magtstrukturer som former hverdagen for mennesker over hele kloden.

Professor Bodil Hansen 95 år

Bodil Hansen blev student fra Rysensteen Gymnasium i 1937 og hendes interesse for kemi førte til, at hun i 1939 blev hun ansat på Skjern Apotek. Hun tog den farmaceutiske medhjælpereksamen i 1942, hvorefter hun i 1943 fortsatte på Danmarks Farmaceutiske Højskole (DFH), hvor hun blev cand.pharm. i 1946. Fire år senere blev Bodil Hansen mag.scient. i biokemi fra Københavns Universitet. Mens hun forberedte sin magistergrad, arbejdede hun som videnskabelig assistent på DFH. 1948 blev hun videnskabelig assistent ved biokemisk institut og blev her ansat som amanuensis i 1954.

I 1961 blev Bodil Hansen udnævnt til afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskoles Skolekøkkenafdeling. To år efter ansattes hun som lektor ved afdelingen, der samtidig skiftede navn til Institut for Ernæringslære og Biokemi. 1967 blev hun udnævnt til professor i instituttets nyoprettede professorat, en stilling, hun beklædte frem til sin afgang i 1985. I 1968-71 var hun tillige prorektor.

Allerede under sin ansættelse på universitetet og senere på DLH havde Bodil Hansen mange tillidshverv. 1952-56 var hun medlem af Konserveringsmiddeludvalget under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 1958-75 sad hun i bestyrelsen for Biokemisk Forening, og 1961-85 var hun medlem af repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet. Med professorembedet fulgte en del virksomhed som censor, primært i biokemi ved lægevidenskabelig embedseksamen. Bodil Hansen blev 1975 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

Egyptens gader er også mine

Kampen mod den seksuelle vold er en mærkesag for en ny generation af egyptiske feminister. Aktivisten Mariam Kirollos har fået nok. Hun vil ikke længere passivt se til, når hun udsættes for seksuel chikane. "Sidste gang, der var én af de her fjolser, som begyndte at genere mig, blev jeg så vred, at jeg tog mine sko af og hamrede løs på hans taxa, mens jeg råbte og skreg. Han kørte væk med det samme", fortæller Mariam Kirollos fra græsrodsorganisationen OpAntiSH (Operation Anti-Sexual) til KVINFOs magasin WomenDialogue.

Direktør Jolanta Buch Andersen 75 år

Jolanta Buch Andersen blev født i Polen, hvor faderen var godsejer. Til trods for familiens sociale baggrund kunne Jolanta Buch Andersen under det kommunistiske styre afslutte sin skoletid med studentereksamen. Hun påbegyndte herefter et dyrlægestudium, men opgav det til fordel for kortvarige og mere vellønnede opgaver, der bl.a. gav kontakt med udenlandske importører og eksportører. Herigennem traf hun sin mand, den danske civilingeniør Erling Buch Andersen. I 1962 flyttede hun til Danmark og blev dansk statsborger. Jolanta Buch Andersen startede med forskellige kortere ansættelser, bl.a. som regnskabsassistent i Skandinavisk Motor 1969-71. Efter endnu et par ansættelser blev hun regnskabschef i F.L. Smidths og Sophus Berendsens virksomhed Boilers i Helsinge fra 1974-76. Hertil kom, at hun støttede sin mand, der fortsat arbejdede med eksport af højteknologiske produkter til bl.a. Polen.

I 1974 afsluttede hun et merkonomstudium i regnskabsvæsen. Siden blev det suppleret med en tilsvarende uddannelse i finansiering i 1982. Forinden var hun blevet direktionssekretær i N. Foss Electric 1976-80, og finansdirektør samme sted 1980-85. Herfra blev hun hentet til direktørposten i Danish Fancy Food Group, som hun tre år senere forlod med dags varsel. Herefter blev hun i 1988 partner i firmaet Corporate Development International, der havde til formål at fremme fusioner og skabe strategiske alliancer og joint ventures på tværs af især de europæiske grænser. Hun indtrådte samtidig i bestyrelsen for en række finansielle selskaber.

Jolanta Buch Andersen var med i TV2s bestyrelse i år 8 fra 1986.

Jolanta Buch Andersen har skrevet to selvbiografiske bøger Samfundsfjende, 1986, og Samfundsven, 1987, om tiden i henholdsvis Polen og Danmark. Forinden havde hun bidraget til en antologi om kvindelige ledere Kvindens plads, 1984, og siden leveret bidrag til Fremtidens skole, 1989, og Hvor danske er danskerne? fra 1991.

Jolanta Buch Andersen har oprettet en malerskole på Costa del Sol, hvor hun bor en del af året og også har udstillet sine billeder.