Foto: http://www.flickr.com/photos/marind/1059067259/in/photostream/
Drenge kan også skrive!

Katharina Anderssons afhandling "Pojkar kan visst skriva! Skrivkompetenser på nationellt prov i svenska i Sverige" ønsker at gøre op med forestillingen om, at drenge som udgangspunkt er dårligere til at skrive tekster. Hun har analyseret og fortolket 231 tekster skrevet af drenge i 3. klasse. Hendes konklusion er, at drengene nok klarer sig dårligere end pigerne, men at det i høj grad skyldes de bagvedliggende parametre og kvalitetskriterier. Her spiller PISA-undersøgelserne og de nationale tests (som de er formuleret i Sverige) en afgørende rolle for resultaterne.

I følge Andersson har de nationale tests en utidssvarende opfattelse, af hvad viden er. Der bliver primært målt på grammatik og sproglig korrekthed, hvilket betyder at man ikke har blik for andre kompetencer hos børnene. Andersson kunne bl.a. konstatere at drengenes tekster indholdsmæssigt havde masser af kvaliteter, der hverken blev vurderet eller anerkendt. F.eks. i forhold inddragelse af andre tekster og historier.

Foto/Rasmus Brygger: Rune Pedersen (Politiken)
Mød to mandlige feminister

Mænd kan (selvfølgelig) også være feminister, og endda komme fra hver deres ende af det politiske spektrum. Kom til debataften i KVINFOS bibliotek, tirsdag d. 28. oktober kl. 17.00. Her kan du møde debattør og musiker Henrik Marstal og politisk konsulent og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger. Det bliver en snak om ligestilling og den moderne kønsdebat - set med forskellige øjne. Debatten modereres af journalist Suzanne Moll.

Arrangementet er gratis, efter først til mølle-princippet.

Foto: Andrea Guerra http://www.flickr.com/photos/aguerra/1349636953
Nyt projekt hjælper kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol

Psykisk vold og social kontrol er et stort problem, på lige fod med fysisk vold. Men det er også langt mere usynligt. Det forsøger et nyt initiativ, Exitcirklen, at gøre op med. Her kan man mødes ugentligt med andre kvinder i samme situation. Sammen med andre kvinder kan man dele sine erfaringer, uden angst for fordømmelse. Udover de ugentlige møder tilbyder Exitcirklen også bl.a. psykologisk og juridisk rådgivning.

Sherin Khankan, en af initiativtagerne, har tidligere arbejdet med rådgivning af piger og kvinder med muslimsk baggrund. Exitcirklen er et areligiøst projekt, men har dog den nødvendige viden og forståelse til at adressere eventuelle problemer knyttet til religiøse spørgsmål.

En anden, meget central pointe for Khankan, er at psykisk vold ikke er hverken et etnisk eller religiøst problem. Det rammer alle kvinder i alle kulturer, også de ressourcestærke og veluddannede.

I øjeblikket har Exitcirklen en gruppe, der henvender sig til kvinder over 18 år, som mødes hver uge i Sundby. Der er flest kvinder har en muslimsk baggrund, men den består også af etnisk danske konvertitter og etnisk danske kvinder. På Nørrebro er der en gruppe, for unge kvinder mellem 13 og 18 år. Til januar starter Exitcirklen en gruppe i Århus

Foto: affotograferet fra http://www.youtube.com/watch?v=Xy7icJSTjL8
Monica Lewinsky bryder tavsheden

For 13 år siden, da Monica Lewinskys affære med Præsident Bill Clinton blev offentligt kendt, ændrede det hendes liv for altid. Hun blev udsat for massiv 'slut shaming', hvor hun som kvinde blev udskammet for hendes seksuelle forhold til Clinton, på en helt anden måde end han gjorde. Hun var også et af de første ofre, for det vi i dag kender som 'online harrasment' eller 'cyber bullying'. Hele hendes liv blev gjort til et offentligt skue og hendes ry og rygte ødelagt. Omkostningerne var mildest talt store for den dengang 22 årige kvinde. I talen fortæller Lewinsky om hendes lange kamp, for at fïnde sit fodfæste igen, og om hvorfor hun i dag arbejder for at bekæmpe 'online harrasment'. Se den skarpe og gribende tale, og få stof til eftertanke.

Lloyd and Joel, San Francisco, 1987 Foto: Sage Sohier
Det skjulte hverdagsliv

I midten af 1980'erne begyndte fotografen Sage Sohier, at portrættere homoseksuelle par og deres hverdagsliv. Det var en periode, hvor angsten for AIDS var både velbegrundet og hysterisk. De mange ulykkelige dødsfald fik Sohier til at tænke over homoseksuelles virkelighed, og hun spurgte tilfældige par hun mødte, om hun måtte portrættere og interviewe dem.

De første billeder havde potentiale, og det endte med at blive et omfattende og langvarigt fotoprojekt. Sohier rejste USA rundt, og interviewede og tog billeder af par, hun annoncerede efter. Møderne var ganske korte, men billederne blev (og er) utroligt rørende. Fulde af intimitet og hverdagsliv.

Efter at have arbejdet med projektet i et stykke tid, gik det op for Sohier, at hun også havde en personlig andel i det. Som et-årig forlod hendes far hendes mor. Han boede i perioder sammen med andre mænd, men levede aldrig åbenlyst som bøsse. Han sagde det aldrig højt, og på sin vis er Sohiers billeder et forsøg på at finde og kende sin far. Da hun i sin tid viste ham de første billeder, var hun bange for hvordan han ville reagere. Han sagde ingenting, men blev meget berørt - og måske også lettet.

Sohiers billeder er endelig blevet udgivet i bogen "At Home With Themselves"

"Læs den. Narrefisse"!

Journalisten Mette Fugl har udgivet sine erindringer. Bogen "Fra koncepterne" er et indblik i veje og vildveje i et spændende liv.

Bogen bliver anmeldt i KVINFOs webmagasin af Suzanne Moll

Et helt kapitel i bogen er tilegnet kvindebevægelsen. Et skarpt og fornøjeligt resumé af en periode, hvor ligeløn og sexchikane var blandt de nye emner på redaktionsmøderne. Her får vi et indblik i det maskuline avismiljø i 70érne.

Her ignorerede man(d) den første kvinde på den politiske redaktion, men holdt sig ikke for god til lægge an på den unge dame. Straffen, eller belønningen om man vil, for at afvise et tilbud var, at samme mand lagde ”O’s historie” på hendes bord med beskeden ”Læs den. Narrefisse”, og Mette læste den med interesse.

Dine, mine og vores børn er stadig en udfordring for samfundet

Sammenbragte familier er de alternative familier i dag, mener den norske forsker Unn Conradi Andersen. Hun har forsket i hvordan nye familieformer bliver fremstillet i norske medier, og har fundet en rød tråd fra 70’ernes ’homofamilier’ til de moderne sammenbragte familier.
Hvor homofamilierne stod udenfor og ikke havde rettigheder dengang, er det i dag stedfamilierne, der er de udsatte.

"Både homokamp og feministisk kamp er gået fra at udfordre, til at blive en del af statens regulering af samfundet.", mener Unn Conradi Andersen. Ifølge hende er der ikke blot behov for en diskussion om de sammenbragte familiers juridiske rettigheder. Der er også brug for en mere generel diskussion om, hvad der egentlig udgør en familie. "stedfamilien mangler kulturel anerkendelse", påpeger hun.

"Dagens familier sprænger de sproglige kategorier, som staten og lovgivningen bruger omkring familier", siger Unn Conradi Andersen.

Hun har i sin afhandling skrevet om de nye typer familier, og hvad der sker når de ikke anerkendes af lovgivning. Gennem analyse af nyhedsartikler, debatter på nettet, lovtekster og bøger har hun undersøgt de familier der falder udenfor statens rammer og hvordan de fremstilles i medierne.
Udover stedfamilier og homofamilier analyserer hun kampen for en kønsneutral ægteskabslov og surrogatfamiliens indtræden i den offentlige debat.

"Surrogatfamilien er muligvis den der gør billedet mest uklart. Når der findes en biologisk mor, en genetisk mor og en social mor udfordres moderskabsbegrebet."

Kampen om kendis-feminister

Mens nogle klapper i hænderne over Emma Watsons tale i FN og Beyoncés feministiske budskaber til VMA, er musikeren Annie Lennox mere kritisk. Hun kalder populariseringen af feminismen for en forfladigelse. Få et overblik over de mange perspektiver i den aktuelle debat, i vores webmagasin.

Verden rundt uden hat

I 1920 sender Berlingske Tidende den kun 20-årige journalistspire Estrid Ott ud på jordomrejse. Avisen mener, at ''der må være håb et sted", efter Første Verdenskrig har henlagt Europa i mørke. Ott skulle vise sig at udfordre både måden at tænke feminisme og kønsroller på.

Kender du Ada Lovelace Day?

Den 14. oktober er international Ada Lovelace Day. Dagen fejrer kvinder, der arbejder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfaget og medicin. Kort sagt: Kvinder, der arbejder i brancher og fag, der traditionelt set er mandsdominerede. Målet er at synliggøre disse kvinder, og gøre op med den stereotype forestilling om at kvinder og naturvidenskab ikke går godt i spænd.

Ada Lovelace (1815-1852) var ikke bare verdens første kvindelige programmør, men den første programmør i det hele taget. Hun samarbejdede med matematikeren Charles Babbage om en automatiseret regnemaskine, og opfandt i den forbindelse det første programmeringssprog.

KVINFOs bibliotek er en guldgrube af viden

KVINFO er et videncenter om køn, ligestilling og mangfoldighed. I vores bibliotek kan man finde både klassikere og den nyeste litteratur. Vi spænder bredt - også når det gælder mænd og maskulinitet.
Hvis du har brug for hjælp, tilbyder vi både vejledning og eksperthjælp.
Der er åbent hele efterårsferien mellem 10-17. Fredag dog kun til kl. 14.00.

KVINFOs bibliotek
Christians Brygge 3
1219 København K
Telefon: 50 76 33 84
E-mail: bibliotek@kvinfo.dk

Malala Yousafzai ( 17 år)
Mala Yousafzai får Nobels fredspris

Nobels Fredspris bliver i år tildelt Malala Yousafzai fra Pakistan og Kailash Satyarthi fra Indien.
Sammen får de får prisen ( 10 millioner svenske kroner) for kampen mod undertrykkelse af børn og unge, og deres ret til uddannelse
Malala Yousafzai er kendt af offentligheden, fordi hun for to år siden blev skudt i hovedet af Taleban-bevægelsen.
60-årige Kailash Satyarthi er indisk menneskerettighedsforkæmper.

HeForShe får dansk opbakning

HeForShe kampagnen er for alvor kommet til Danmark. I forbindelse med Folketingets åbning meldte ministrene Manu Sareen og Mogens Jensen sig under fanerne. Kampagnen, der sætter fokus på ligestilling og inviterer mænd til at engagere sig, er lanceret af UN Women (FNs organisation for Ligestillning og Forbedring af Kvinders forhold).

Hvis du også vil være med, kan du gå ind på www.heforshe.org, eller møde op i FN-byen på Kulturnatten, d. 10. oktober.
Kampagnen, der er global, blev skudt i gang d. 22. september, af Emma Watsons tale i FN. Indtil videre har knap 200.000 mænd støttet op om projektet.

Kvinder er stadig et særsyn i kunsten

Kvindelige Kunstneres Samfund fylder 100 år. Det fejres med jubilæumsbogen 100 års øjeblikke - en stor antologi, der både giver en sammenhængende historie om foreningens virke og stiller viden til rådighed, der er brugbar i de aktuelle diskussioner om køn og kunst.

Foto: zzpza http://www.flickr.com/photos/zzpza/3269784239
Erhvervskolerne er en mandeverden

Danske uddannelsesinstitutioner skal ifølge loven bestræbe sig på en balanceret sammensætning af mænd og kvinder i deres bestyrelser. Alligevel er kun hvert fjerde bestyrelsesmedlem en kvinde, ifølge en undersøgelse foretaget af Fagbladet 3F. Problemet er ikke lige udbredt. Nogle skoler har slet ingen kvinder, mens andre nærmer sig en ligelig fordeling.

Per Påskesen, der er formand for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, har ikke tidligere været opmærksom på problemet, men er lydhør. Han mener det gavner alle, når begge køn er repræsenteret, og vil derfor sætte en kortlægning i gang.

Kold College i Odense er allerede nået langt, med 30% kvinder i bestyrelsen. Ambitionen er at nå op på 50% i 2018. Ifølge Charlotte Vincentz Petersen, som er bestyrelsesmedlem og formand for 3F GOPS, skaber en mere mangfoldig kønssammensætning dynamik og udfordrer vanetænkning.

Kvindelige chefer synes medierne fokuserer på køn og ikke karriere

Medie omtale af kvindelige chefer fokuserer for meget på deres familieliv og for lidt på arbejdslivet.
Det mener 8 ud af 10 kvindelige ledere i en undersøgelse Organisationen Lederne har fået lavet af analyseinstituttet YouGov.
Undersøgelsen giver blandt andet svar på hvordan man får sit første leder job, hvad der var de væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke forventninger lederne har til deres fremtidige karriere. Undersøgelsen viser også at halvdelen af kvinderne skruer ned for ambitionsniveauet i hjemmet, når de får et leder job.
Og et af resultaterne er altså, at kvindelige chefer mener, medierne forskelsbehandler dem i forhold til at fokusere på, at de er kvinder og ikke på deres job og karriere.

Dørmanden den service mindede kriger

I takt med kommercialiseringen af storbyens natteliv er dørmanden kommet til at spille en central rolle i opretholdelsen af den ro og orden, som er nødvendig for at tiltrække forbrugsglade unge. Dørmanden trækker nemlig på en traditionel arbejderklassemaskulinitet, som er nødvendig for at holde bøller og kriminelle ude af klubberne.

Er 4 ud af 170 godt nok?

Erhvervestyrelsen offentliggjorde i går en rapport, der beskriver danske virksomheders kønssammensætning i ledelsen på en række større danske virksomheder. Rapporten er bestilt hos COWI, efter at større danske virksomheder sidste år blev forpligtet til at opstille måltal og politikker for forholdet mellem mænd og kvinder i topledelsen og på det øvrige ledelses niveau. Undersøgelsen viser at kun 4 ud af 170 virksomheder har ligelig fordeling i topledelsen. På mellemleder niveau har 7 virksomheder lige fordeling mellem kønnene – svarende til 4 %.

KVINFOs direktør Nina Groes er forundret over det beskedne resultat, og mener at undersøgelsen viser, at der er et stort uforløst potentiale i at få en mere ligelige køns fordeling på chefgangen i danske virksomheder.

"Jeg kan ikke forstille mig at nogen aktionær eller virksomhedsejer i 2014 finder det tilfredsstillende at kun 2% af de undersøgte virksomheder har lige mange mænd, og kvinder i toppen af deres virksomhed. Det er for længst bevist at en ledelse med mere lige fordeling imellem kønnene virker godt for den bundlinje, virksomheden skal måles på."

Cowi har undersøgt 170 af de 1200 firmaer, der er omfattet af reglerne for ”måltal og politik for det under repræsenterede køn”. Af de 170 virksomheder, der er blevet spurgt, har en fjerdedel ikke imødekommet kravet om oplysning vedrørende status for fordeling af køn og måltal. Og kun halvdelen havde en politik for forbedring af kønssammensætningen på det øvrige ledelses niveau.

Kigger man nærmere på de politikker, virksomhederne tager i brug, er der plads til forbedring. Hverken samarbejde med andre virksomheder, mentorordninger eller fokus på den enkelte leders karriereudvikling, er en del af de udarbejdede politikker. Spørgsmålet er om virksomhederne mangler viden og kompetencer, til at ændre kønssammensætningen. KVINFO udarbejdede i 2012 et høringssvar,i forbindelse med lovændringen, og foreslog at der blev etableret en kompetenceenhed, som kunne bistå og understøtte virksomhederne med at opstille realistiske og ambitiøse måltal. Den opfordring vil vi gerne gentage, og vi står klar med ekspertbistand.

Erhvervsstyrelsen vil gennemgå vejledningen for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i toppen af danske virksomheder ”for at gøre det klarere for virksomhederne, hvilke pligter de har i relation til at opstille måltal og udarbejde en politik for den kønsmæssige sammensætning”

Mandlig professor giver opsang til danske museers indkøbspolitik

"Selv om man ikke bør argumentere for, at staten afkræver kønsparitet i udstillinger med og indkøb af samtidskunst, kan man godt forlange kønsbevidste optikker på både disse og udstillinger af ældre kunst. Det vil sige, at museerne gennem eksempelvis deres handlingsplaner bør redegøre for en kønsbevidst optik, og at Kulturstyrelsen gennem statsanerkendelse og kvalitetsevalueringer indrager kønsoptikken som en relevant evalueringsparameter". Sådan skriver professor Hans Dam Christensen i forbindelse med en ny dansk undersøgelse, der slår fast, at mandlige kunstnere stadig er i klart overtal på toneangivende museer. Både ved indkøb af kunst og nye udstillinger. Hans Dam Christensens undersøgelse offentliggøres i sin helhed i Kvindelige Kunstneres Samfunds jubilæumsantalogi: ”100 års øjeblikke” og udkommer i dag d. 2. oktober.

Sidste år arrangerede International Institute for the Inclusive Museum sammen med KVINFO og Institut for Menneskerettigheder en konference, der satte køn og mangfoldighed på museer dagsordenen. De 80 internationale og danske museumsfolk og eksperter, der var samlet til konferencen, fandt frem til, at museer aktivt skal arbejde med og reflektere over kønsdimensionen på alle strategiske niveauer. Både i forhold til ledelse, medarbejdere, udstillinger og gæster og i samspil med etnicitet, alder og social klasse for at inkludere alle i museumsformidlingen. Det er senere vedtaget i ICOM - International Council of Museum- og beskrevet i den britiske avis The Guarduan.

Det registrerede partnerskab fejrer sølvbryllup på Københavns Rådhus

I 1989 indførte Danmark som det første land i verden, registreret partnerskab mellem personer af samme køn. Axel Axgil og Eigil Axgil var de første, der sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus – netop 1. oktober. Det registrerede partnerskab har siden haft en stor betydning for LGBT-personers rettigheder, verden over.

I dag markeres 25 års jubilæet med en udstilling i Rådhushallen. Her bliver det registrerede partnerskabs historie dokumenteret med billeder, plancher og rekvisitter.

Overborgmester Frank Jensen, forperson Søren Laursen og H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner udstillingen, der løber frem til 8. oktober. Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem LGBT Danmark og Københavns Kommunalbestyrelse.