TEMA 14.12 2006 - nyt indhold januar 2010 KVINFOs temapakke

Viden om voldtægt

Voldtægt er gledet ud af den kønspolitiske dagsorden. I dag finder sensationelle overfaldsvoldtægter derimod nemt vej til medierne. Samtidig fastslår forskningen, at i to ud af tre tilfælde er voldtægtsmanden en bekendt, kollega eller kæreste - og ikke en fremmed, der springer ud af busken. KVINFO vil med denne temapakke kaste lys på både myter og fakta om voldtægt. Her finder du information om lovgivning, henvisning til behandlingscentre, links og litteratur om emnet.

Hjælp til voldtægtsofre Direkte link

Hvor går du hen, hvis du er blevet voldtaget?

Det kræver mod og styrke at anmelde en voldtægt. Man har brug for akut hjælp, oplysning om rettigheder og rådgivning ud over den, politiet giver, påpeger Joan-Søstrene. Rundt om i landet findes centre, hvor du kan hente hjælp.

Lovgivning Direkte link

Hvad er voldtægt?

Den juridiske definition af voldtægt er, når en person tvinges til samleje ved vold eller trussel om vold, jfr. Straffelovens § 216. Straffebestemmelsen omfatter:

  • Overfaldsvoldtægt, hvor gerningsmanden ikke kender personen i forvejen.
  • Kontaktvoldtægt, hvor parterne forinden har været sammen på en måde, som kunne være optakten til seksuel kontakt.
  • Parvoldtægt, hvor nuværende eller forhenværende partner voldtager offeret.

 

Forbedring af voldtægtsofres stilling Direkte link

Systemet stiller en advokat til din rådighed

Når du anmelder en voldtægt, får du en bistandsadvokat stillet til rådighed, medmindre du ikke ønsker det. En beskikket advokat kan forbedre din retsstilling under sagen f.eks. ved at støtte dig under afhøringer hos politiet og i retten.

Voldtægter i tal Direkte link

Hvor mange bliver voldtaget?

Over en 15 års periode er der i gennemsnit faldet dom i 176 voldtægtssager om året. Hertil kommer et langt større antal anmeldte voldtægter. Samtidig anslås det, at mellem 1.000–10.000 voldtægter pr. år aldrig bliver anmeldt.

 

Artikel i KVINFOs webmagasin Direkte link

Noget kvinder oplever, noget vi skal tale om!

Måske føles det forskelligt, når mænd og kvinder voldtages. Måske er kvinders kroppe ligefrem "formet" til at blive voldtaget. Kvinders rædsel og ansvar for voldtægt er i hvert fald noget af det mest accepterede i samfundet, skriver svenskeren Katrine Kielos. 

I bogen Våldtäkt & Romantik. En berättelse om kvinnlig sexualitet serveres de kontroversielle og provokerende udspil på en lyserød og lækker måde. Forum anmelder den tankevækkende bog.

 

Artikel i webmagasinet FORUM Direkte link

Et spørgsmål om anstændighed?

Når et voldtægtsoffer opsøger politiet og vælger at anmelde, bliver hun ofte forhørt om sin seksuelle fortid og praksis. Flere nordiske undersøgelser peger på, at kvindens troværdighed står og falder med vurderingen af hendes 'anstændighed'. Det er derfor afgørende for dommen om kvinden færdes alene i nattelivet, går udfordrende klædt og derfor efter domstolenes mening selv inviterer til voldtægten. KVINFOs webmagasin FORUM har fundet forskningens problematiske resultater frem.

 

Artikel i webmagasinet FORUM Direkte link

Forskernes appel til politi og politikere

Anmelder forkælede, fantasifulde kvinder stribevis af falske voldtægter? Eller er det politiets og anklagemyndighedens håndtering, som gør, at kun en ud af tre voldtægtssager kommer for retten? 

 

Forskere og politi har helt modsatte opfattelser af omfanget af voldtægter, og af hvem den typiske voldtægtsmand er. Det viste en høring i Folketinget i marts 2007. FORUM rapporterer.

Forholdet mellem lovgivende og udøvende magt Direkte link

Strafudmåling i teori og praksis

Voldtægt kan straffes med fængsel i op til 8 år. Straffen kan yderligere stige op til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller ved særlig skærpede omstændigheder.

 

Det gennemsnitlige straffeniveau i voldtægssagerne ligger mellem 1½ og 2½ års fængsel til voldtægtsmanden, afhængig af om ofret kender gerningsmanden. I sager hvor parterne kender hinanden er straffene generelt lavere end de sager hvor gerningsmanden er en ukendt.

 

Loven som den burde være (de lege ferenda) Direkte link

Skal vi kriminalisere uagtsom voldtægt?

Selvom kvinden siger nej, og manden hører det, er det ikke nok til at godtgøre kvindens modstand. Især er det svært at modbevise mandens påstand om kvindens frivillighed. Det er en af grundene til myndighedernes afvisning af en lang række sager. En løsning kunne være at indsætte en uagtsomhedsbestemmelse i forbindelse med seksuelle overgreb i den danske lovgivning. 

 

Ved at kriminalisere uagtsom voldtægt, kan gerningsmanden straffes for voldtægt, når gerningsmanden har tilsidesat den agtpågivenhed som kræves.

Ressourcesteder Direkte link

Kan man forebygge voldtægt?

KVINFO har samlet en række ressourcesteder, der tilbyder viden, debat og forslag til hvordan du kan bekæmpe voldtægt.

 

KVINFOs bibliotek Direkte link

Kulturens forestillinger om voldtægt

"Det er ikke jeres pikke, jeg er bange for, men jeres kultur" skrev Suzanne Brøgger i Fri os fra kærligheden(1975). Brøgger anså voldtægt som patriarkatets mest magtfulde udtryk og ville punktere myten om mandens ukontrollerede seksualitet og begær. Synspunktet udløste både jubel og forargelse.

 

Men hvilke myter om og syn på voldtægt er fremherskende i dag? KVINFOs bibliotek har fundet de sprængfarlige klassikere frem og sat dem i selskab med den nyeste forskning.

Artikel i webmagasinet FORUM Direkte link

Mænd slår kvinder, fordi de kan

 

Gammeldags retfærdighedsfølelse førte til Jørn Bros engagement for at ændre ”husspektakler” til ”vold”. Og da Jørn Bro gik på pension valgte han at bruge sine tidligere erfaringer til at hjælpe de voldsramte kvinder som konsulent i organisationen LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Et arbejde han netop har valgt at forlade pga. interne uoverensstemmelser.

 

KVINFOs Ekspertdatabase Direkte link

Har du brug for en ekspert?

 

Fra KVINFOs Ekspertdatabase har vi udvalgt tre kvinder med central viden, erfaring og ekspertise på området. 

 

Karin Helweg-Larsen er speciallæge ved Statens Institut for folkesundhed. Hun har skrevet en lang række artikler om samfund og sundhed, herunder om kvinders liv og sundhedsrisici, såsom vold, voldtægt, seksuelle overgreb og abort. 

 

Annelise Rust er psykolog og arbejder ved Rigshospitalet på Juliane Marie Centret. Annelise Rust har bidraget til en lang række artikler og bøger, især med fokus på seksuelle overgreb mod børn og unge. 

 

Nell Rasmussen er uddannet jurist og er nu seniorkonsulent på Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte. Hun beskæftiger sig med kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, prostitution og menneskerettigheder.

 

Læs mere Direkte link

Relaterede temaer

KVINFO har samlet en række relaterede temaer, hvor du bl.a. kan læse mere om mænds vold mod kvinder og prostitution.