Kvindelig direktør kommer i spidsen for Maersk Tankers

 | 
  • Erhversliv

I fremtiden bliver det en kvinde, der står i spidsen for et af verdens største tankskibsrederier. Hanne B. Sørensen overtager nemlig styrerpinden fra Søren Skou, der skal være administrerende direktør i Maersk Line. Hanne B. Sørensen kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Maersk Line, og havde ikke brug for meget betænkningstid, før hun sagde ja.
"Det er en unik mulighed, og jeg var ikke i tvivl, da jeg blev tilbudt jobbet. Jeg er ny i tanker-verdenen, men ikke ny i forhold til at arbejde i en udfordrende og meget konkurrencepræget industri, og jeg ser frem til at arbejde med at udvikle Maersk Tankers markedsledende position," siger hun.
Hun har været en del af koncernen siden 1994, blandt andet som finansdirektør for Maersk Line i Italien, Indien og Singapore.