Ny serie skildrer danske dronninger

 | 
  • Kulturhistorie

Danmarkshistorien har været domineret af fortællinger om store mænds bedrifter, men i aften er det de danske dronninger, der får lov at fylde på skærmen. Det er i år 40 år siden, at dronning Margrete overtog tronen, og det er anledningen til en ny stor historisk serie fra DR om de danske dronninger. I 6 afsnit følger man de meget forskellige kvinders liv fra middelalderens Margrete I, der som ti-årig blev tvangsgift med norske kong Håkon, til hendes navnesøster, der sidder på tronen i dag. Serien har allerede høstet fire ud af seks hjerter i Politiken og redaktør bag serien, Liv Thomsen, roses for, at hun selv træder ind og giver sin stemme til kende og reflekterer over sin egen historie. Første afsnit bliver sendt i aften på DR2 klokken 21.50.