Forældreansvarloven til debat på CaféTeatret

CaféTeatret spiller frem til 17. december Emmanuel Limals groteske, morsomme og hudløse beretning I Salomons Land, der sætter fokus på forældreansvarsloven. Medvirkende er Louise Mierietz, Maria Stenz og Tom Jensen. KVINFOs brugere tilbydes billetter til særpris.

Links

Se dramatiker Emmanuel Limal og skuespiller Louise Mieritz fortælle om arbejdet med forestillingen på tv2lorry.dk(interviewet starter 01:04).

Læs mere om forestillingen på cafeteatret.dk

CaféTeatret spiller frem til den 17. december Emmanuel Limals groteske, morsomme og hudløse beretning I Salomons Land. Forestillingen viser den angst og frustration, som både mænd og kvinder gennemlever, når par med børn på vej går fra hinanden. For hvem skal have forældremyndigheden? 

Med I Salomons Land sætter CaféTeatret i København og Babel ART dermed fokus på forældreansvarsloven og de problemstillinger, som følger i kølvandet på lovgivningen.

CafeTeatret er interesseret i, at så mange aktører på området som muligt kommer ind og ser forestillingen. Af samme grund tilbyder CaféTeatret KVINFOs brugere billetter til særprisen 95 kr. pr. stk. (normalpris 140 kr.).

Om forestillingen

Mød M, en mand, der ønsker sig brændende et barn. Så meget at hans kæreste begynder at tvivle på, om han egentlig vil hende. Men hun er allerede gravid. Under graviditeten vokser ikke kun barnet, men også tvivlen på kærligheden. I angsten for at miste det de begge allermest ønsker sig, begynder en magtkamp. En kamp, hvor magten er ulige fordelt.

Skal en mand please for fredens skyld, eller kæmpe en ulige kamp for sin ret til at blive forælder? Og hvad er bedst for barnet? Maria Stenz er den tidligere feminist, Tom Jensen den tragikomiske mand og Louise Mieritz den tvivlede kvinde, der bare gerne vil begæres.

Yves Heurté-prisen

Forestilling modtog i 2009 Yves Heurté-prisen. Juryen til den franske dramatikerpris skrev: "Værket kunne kaldes en moderne tragedie. Man mærker fatalitetens tyngde fra starten af, og spændingen holder til den grusomme afslutning."

Sådan bestiller du billet

Bestil dine billetter på 33 13 58 14 eller skriv til billet@cafeteatret.dk med koden "aktørrabat".

NB: Hvis du er +Kunde i CaféTeatret koster billetterne kun 80 kr. uanset, hvor mange du køber. Har du tidligere i denne sæson købt billetter til mininum 2 forestillinger på andre teatre i København udløser denne forestilling +Kunderabatten. Læs mere om det på www.teaterbilletter.dk