Spørg Kvinfo
-
Finland blev det første land i Norden, da de finske kvinder i 1906 fik politisk stemmeret. Herefter fulgte Norge (1913), Danmark og Island (1915) og Sverige (1921). På KVINFOs årstalsliste kan du finde oplysninger om hvornår kvinder rundt om i verden vandt stemmeret.
Se også KVINFOs tema om danske kvinders kamp for stemmeret.
-
Clara Zetkin var en af de mest fremtrædende kvinder i den tyske og internationale socialistiske kvindebevægelse. Hun mente blandt andet at den internationale kvindedag 8. marts skulle bruges til at agitere for kvinders stemmeret og arbejderkvindernes rettigheder.
Læs om Clara Zetkin på wikipedia
-
I oktober 1966 blev p-pillen frigivet i Danmark. Den blev hurtigt populær, og antallet af fødsler faldt voldsomt de første år - fra 88.000 i 1966 til 70.000 i 1969.
Ca. 200.000 danske kvinder brugte p-piller i 1970. Men de første p-piller på markedet indeholdt meget høje doser af hormoner, og de kvinder der brugte dem døjede med bivirkninger som kvalme, vægtstigninger og depressioner. På længere sigt gav p-pillen øget risiko for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme.
I dag er p-piller mindre skadelige og ca. 320.000 kvinder i Danmark bruger dem.
Med p-pillen kunne kvinder have et frit seksualliv uden angst for at blive gravide. Der var ikke længere en automatisk sammenhæng mellem seksualitet og forplantning. P-pillen havde derfor stor betydning for seksualitet og seksualmoral i samfundet.
-
Offentlig amning hænger sammen med den seksuelle frigørelse og det nye kvindeoprør i 1960'erne og 70'erne.
Et af de mest berømte billeder fra den tid er af Tine Schmedes, der i 1971 blev valgt ind på Christiania-listen og ammede sit barn under Borgerrepræsentationens møder. -
Det er rigtigt, at nogle kvinder fra rødstrømpebevægelsen rettede en aktion mod Danmarks Radios nyhedsudsendelse, som dengang hed TV-avisen. Det skete den 23. januar 1975, hvor det lykkedes to kvinder at komme ind i studiet og afbryde TV-avisen kl. 23.00.
Kvinderne ville læse en resolution op for åben skærm. Det fik de nu ikke lov til. Resolutionen var vendt mod FN's Kvindeår, som de mente, var en "narresut" for kvinder. I resolutionen stod der bl.a.:
"FN har udnævnt dette år til kvindeår. Men året bliver brugt til at sætte kvinderne 50 år tilbage. Derfor må vi stadig selv kæmpe for vores krav: Vi vil have ligeløn - men er dårligst betalt. Vi vil have arbejde - men fyres først. Børnehaverne bliver dyrere - vi må blive hjemme. Det danske mandssamfund vil ikke give kvinderne ligestilling."
Navnene på de to kvinder findes ikke opgivet noget sted, men på aftenen for aktionen stod der en hel gruppe kvinder uden for Radiohuset.
Kilder fra Kvindehistorisk Samlings udklipssamling: Ekstrabladet og Information, 24. januar 1975.
-
Kvindetegnet med den knyttede næve indeni, dukkede op engang i slutningen af 1960'erne. Det blev flittigt anvendt i både den danske og internationale kvindebevægelse i 1970'erne. Den knyttede næve er hentet fra arbejderbevægelsen og signalerede, at kvindebevægelsen havde et socialistisk sigte. Cirklen med korset nedenunder var et gammelt kvindetegn.
Logoet er tegnet af amerikaneren Jo Freeman og hendes mand, og blev brugt på badges i forbindelse med kvindebevægelsens aktion på Miss America skønhedskonkurrence i 1969. Den oprindelige farvesætning er ”menstruationsrød” på hvid baggrund.
Du kan læse mere om det og andre feministiske badges på Jo Freemans site
Du kan også læse mere om protesten ”No More Miss America!”
Kvindetegnet (uden knytnæven) stammer oprindeligt fra middelalderen og var alkymisternes tegn for grundstoffet kobber, som de kaldte for Venus. Siden har tegnet altså ændret betydning fra at være et kemisk tegn til et biologisk tegn for kvinde.
-
Indtil 1922 havde mænd forældremyndigheden, men i 1922 fik gifte kvinder sideordnet forældremyndighed i ægteskabet over egne børn samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed ved skilsmisse. Faderen forblev dog fortsat værge. I 1957 ligestilles forældre som værge for deres børn.
Læs mere om kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-2002 i KVINFOs årstalsliste
-
Ugifte kvinder blev myndige i 1857, da myndigheds-, nærings- og arveloven blev vedtaget. Hvorimod gifte kvinder først blev gjort myndige i 1899.
Læs mere om kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-2002 i KVINFOs årstalsliste
-
Det første kejsersnit blev foretaget på en levende kvinde i Danmark i 1871. Førhen var kejsersnit kun et indgreb, man foretog efter, at den gravide kvinde var død, men hvor barnet stadig levede.
Læs mere om kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-2002 i KVINFOs årstalsliste
-
CEDAW er FN’s kvindekonvention, også kaldet Kvindekonventionen. Forkortelsen CEDAW står for “The Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women”.
CEDAW blev vedtaget i FN i 1979 og har som formål at sikre kvinder mod diskrimination. De stater, der har tiltrådt konventionen, har forpligtet sig til at iværksætte tiltag for at stoppe diskrimination mod kvinder. CEDAW er den konvention, som flest af FN’s medlemsstater har tiltrådt, men det er også den konvention, hvor flest lande har taget forbehold over for én eller flere bestemmelser.
Den danske stat ratificerede Kvindekonventionen i 1983, og den er derfor bindende for staten, men forpligter ikke private. Staterne skal mindst hvert fjerde år fremlægge nationale rapporter om status i forhold til Kvindekonventionens krav for en overvågningskomite, kaldet CEDAW-komiteen. Danmark blev senest eksamineret af komitéen i 2009.
Man kan læse selve konventionen, finde de forskellige landes indberetninger, samt CEDAW-komiteens kommentarer på CEDAW-konventionens hjemmeside
I 2007 udgav Dansk Kvindesamfund en artikelsamling med fokus på CEDAWs betydning for Danmark: Artikelsamling om CEDAW (pdf)
-
På KVINFOs bibliotek har vi flere bøger om hygiejnebindets historie. Her er et udpluk:
Anette Dina Sørensen: "En tørrere fornemmelse - 50 år med reklamer for hygiejnebind og tamponer." I bogen: Cyklus : studier i rødt / indsamlet og redigeret af Marianne Fruergaard ; fotos: ... Dror Kasinsky. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug , 2000. - 155 sider : ill. i farver
Menstruationsbeskyttelse før/nu / Bodil Naumann [S.l.] : [B. Naumann], 1985. - 12 bl., bilag : ill.
Gamle tabuer i ny udgave / Asger Liebst Albertslund : FDB, 1981. - S.27-29 (Samvirke ; juli/august 1981)
Forbandelsen: bidrag til menstruationens kulturhistorie / [af] Janice Delaney, Mary Jane Lupton, Emily Toth ; med efterskrift af Else Cederborg ; [oversat ... af Mark Hebsgaard] [Kbh.] : Rhodos, cop. 1979. - 281 s.
Se eventuelt også Museum of menstruation and Women's Health
-
I 2010 er det 15 år siden, at FN’s fjerde kvindekonference blev afholdt i Beijing og ”The Beijing Platform for Action” blev vedtaget. I den anledning markeres ”Beijing +15” med en gennemgang af gennemførelsen af Beijing-erklæringen fra 1995. Der vil bl.a. blive holdt et møde, hvor medlemsstater, repræsentanter for ikke-statslige organisationer og FN-organisationer skal udveksle gode erfaringer og diskutere nye forhindringer.
Med ”The Platform for Action” forpligtede medlemslandene sig til aktivt at arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder. Erklæringen satte også mainstreaming som metode til øget ligestilling på dagsordenen, og slog fast, at kvinders rettigheder skal fortolkes som en del af menneskerettighedskomplekset. Forud for ”Beijing +15” har staterne udfyldt et spørgeskema om, hvorvidt de lever op til målene fra 1995.
Læs mere om Beijing +15 på FN’s hjemmeside
-
Betegnelsen refererer til lesbian, gay, bisexual and transgender. Både rækkefølgen og valg af term varierer, f.eks. skriver nogle GLBT, og i nogle tilfælde bliver transgender (stadig) udeladt. Læs mere på wikipedia
-
Betegnelsen dækker ofte over grupper eller individer der støtter den feministiske sag, f.eks. bruger nogle af de mænd, der aktivt kæmper for en feministisk sag begrebet om sig selv. Læs mere om pro-feminisme på wikipedia
På KVINFOs bibliotek har vi flere publikationer der berør pro-feminisme, se nogle af de nyeste:
The new politics of masculinity: men, power, and resistance (2007)
Fidelma Ash. New York : Routledge.Norma (2007)2:1. (Nordisk tidsskrift for maskulinitetsstudier) Oslo:
Universitetsforlaget. -
På det tværnordiske institut for viden om køn, NIKK, kan du finde information om kønsforskning og ligestilling i de forskellige nordiske lande, læs mere på NIKKs hjemmeside.
På KVINFOs site kan du finde en oversigt over de forskellige kønsforskningscentre rundt om i de nordiske lande.
-
Intersektionalitet er en videnskabelig term, der sædvanligvis anvendes til at beskrive hvordan forskellige undertrykkelsesmekanismer, f.eks. køn, seksualitet og etnicitet fungerer sammen og forstærker/svækker hinanden. Læs mere om intersektionalitet i KVINFOs tema om nyere kønsforskning.
Se også litteraturliste med bøger om
intersektionalitet fra KVINFOs bibliotek -
Siden 1984 har mænd haft mulighed for at tage orlov i forbindelse med, at de er blevet fædre. Reglerne er blevet ændret nogle gange undervejs. I dag har mænd ret til 2 ugers fædreorlov sammen med barnets mor direkte efter fødslen. Derudover kan faderen og moderen dele de sidste 32 uger af forældreorloven. Læs om flere milepæle i dansk kvindehistorie
Læs barselsloven på retsinformationen
Se hvor meget barsel mænd og kvinder afholder på Danmarks Statistik
-
En ny lov gav i 1962 kvinder adgang til stillinger inden for forsvaret. Der blev dog ikke ansat nogle før 1971. Læs om flere milepæle i dansk kvindehistorie
-
Nina Bang blev både Danmarks og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering, da hun i 1924 blev udnævnt til undervisningsminister. Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
-
Ligestillingsafdelingen har i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet en database med fakta om kvinder og mænd i Danmark, herunder statistik på lønforskelle i forskellige brancher. Find den her.
Derudover tilbyder Beskæftigelsesministeriet information om lovgivningen, statistikker og henvisninger til de nyeste undersøgelser her: http://www.ligelon.dk
Der er lavet en del publikationer om løngabet mellem kvinder og mænd. Her er en liste over enkelte, som er tilgængelige online:
-
I 1962 fik kvinder formelt adgang til det danske forsvar, da Folketinget vedtog "Loven om forsvarets personel". Der skulle dog gå ni år, før de første kvinder i 1971 blev ansat i militæret.
De første kvinder blev ansat som konstabler og sergenter i stabsfunktioner i hæren, ved søværnet og i flyvevåbnet og inden for militærets uddannelser. Kvinderne måtte dog ikke ansættes i stillinger, hvor der var risiko for direkte deltagelse i kamphandlinger.
Da ansættelse inden for netop kamptropperne, Jægerkorpset eller artillerienhederne ofte er en forudsætning for at kunne gøre karriere inden for hæren, havde kvinderne svært ved at avancere.
I 1978 da Folketinget vedtog "Loven om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse m.v." fik
forsvarsministeren dispensation fra loven. Først i 1988 fik kvinder adgang til at gøre tjeneste inden for de egentlige kampenheder i Forsvaret.I 1992 fik kvinderne adgang til at blive jægerpiloter, og i 1993 mulighed for at gøre tjeneste i Den Danske Internationale Brigade.
Det sidste skridt mod formel ligestilling i Forsvaret blev taget i 1998, da kvinder fik mulighed for at gøre tjeneste på lige vilkår med de mandlige værnepligtige.
At der er formel ligestilling inden for det danske militær, betyder dog ikke, at Forsvaret er en ligestillet arbejdsplads. Cirka fem procent af de kontraktansatte i Forsvaret er i dag kvinder. Gennem kampagner har Forsvaret de senere år prøvet at lokke flere kvinder til at søge ansættelse i Forsvaret.
Op gennem historien har kvinder været udelukket fra at deltage i samfundslivet gennem uddannelse og erhverv (for et hurtigt overblik, se f.eks. vores årstalsliste om kvinders adgang til udddannelse og erhverv :http://www.kvinfo.dk/side/342/) og adgangen til ansættelse i militæret repræsenterer således endnu en hindring i lige muligheder for kvinder og mænd, som er overvundet.
Det er altså princippet om ligestilling af kvinder og mænd, der ligger bag udviklingen. Ligestilling er lige så meget et ressourcespørgsmål som et retfærdighedsspørgsmål. I et moderne demokratisk samfund er der brug for både kvinder og mænds engagement og indsats. Ved at give lige muligheder til begge køn, skabes de bedste rammer for, at de menneskelige ressourcer kan komme til udfoldelse.
Ligestillingslovens formål er at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Det betyder kort fortalt, at kvinder og mænd skal have lige muligheder og lige indflydelse i alle dele af samfundet.
Skønt kvinder har opnået adgang til militæret og også mulighed for deltagelse i kamphandlinger, så er værnepligten dog stadig alene pålagt mænd. Her er kvinder og mænd fortsat ikke lige for loven.
-
Desværre er kvindekrisecentrenes samlede historie ikke skrevet endnu. Men heldigvis findes der en hel del litteratur både om enkelte centre, statistik for hele området, analyser og interviews med de kvinder, der havner på krisecentre. Den dramatiske historie om oprettelsen af Danmarks første kvindekrisecenter, Dannerhusets krisecenter i Grevinde Danners hus, er også beskrevet.
Her kommer en del litteraturforslag - du kan finde flere gennem at søge på "krisecentre og danmark" i KVINFOs biblioteksdatabase. Se også LOKKs hjemmeside
Litteraturforslag:
Livtag : 17 fortællinger om Dannerhuset, frivillighed og feminisme ; illustration: Kirsa Andreasen ; skrevet af: Eva Bertelsen ... [et al.] ; redigeret af Birgit Mortensen
Kbh. : Dannerhuset, 2004. - 208 sider : ill.Kvinderummet : Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter / af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley. Kbh. : Information, 2004. - 141 sider : ill.
Årsberetning / LOKK, Landsorganisationen af kvindekrisecentre. - [S.l] : LOKK, 1998-
Vammen, Tinne: Midlertidigt ophold : kvindehjemmet i 100 år / Tinne Vammen ; redaktion og bearbejdning ved Pernille Ipsen. - Kbh. : Hans Reitzel, 2002. - 254 s. : ill.
Mogensen, Britta: Solidaritet eller klientgørelse? : en undersøgelse af Dannerhusets ideologi og struktur / Britta Mogensen & Sissel Lea Nielsen. - 1. udgave. - Frederiksberg : Sociologi, 2000. - 214 sider
Nørregård-Nielsen, Esther: Krisecentrene - et aktivt eller passivt fravalg? : en mosaik / Esther Nørregård-Nielsen. - [Kbh.] : [E. Nørregård-Nielsen], 200?. - 101 bl.
Kvinder og børn fra etniske minoriteter på krisecentre : kortlægning / Hanne Lilholt Behrens og Kirsten Raal. - Esbjerg : Formidlingscentret for socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing og Vejle amter, 1999. - 150 sider : ill.
Voldsramte kvinder i krisecenter / af Pernille M. Knudsen ... #[et al.#]. - Jægerspris : Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium, 1994. - 44 s. : ill.
Petersen, Lizzie: Kvinderum : en undersøgelse af kvinders oplevelse af ophold på krisecenter / Lizzie Petersen. - Odense : Odense Universitet, 1994. - 69 s.
Kvindekrisecentre i Danmark : en erfaringsopsamling. - Kbh. : Socialstyrelsen, 1987. - 93, [3] s. : fig.
Kvindecentret Røntofte : 10 år 1985-1995. - Helsingør : [S.N.], [1995]. - 27 s.
Kampen om grevindens hus. - [3. udgave] / [Kvindecenteret]. - [Kbh.] [[Nansensgade 1, 1366 K]] : [Kvindecenteret], [1981]. - 75 s.
-
I denne årstalsliste finder du vigtige årstal i perioden 1960-2004:
Milepæle i dansk kvindehistorie 1960-2004
KVINFO har også en række andre årstalslister, fx over "Kvinders adgang til uddannelse og erhverv", "Prostitutionens historie" og "Kampen for ligeløn".
-
Nej, Kvindekommissionen afsluttede sit arbejde i 1974, hvor den bl.a. foreslog et permanent statsligt ligestillingsorgan i Danmark.
I 1965 nedsatte den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag "Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i samfundet". Kommissionens opgave var at undersøge kvindernes situation i samfundet og på den baggrund komme med forslag til ny lovgivning, der kunne skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.
Kvindekommissionen blev oprettet efter amerikansk forbillede. Edel Saunte, som var tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og formand for Dansk Kvindesamfund, blev formand for kommissionen, som var usædvanligt stor med 55 medlemmer.
Kommissionen kom med en lang række betænkninger og specialundersøgelser i de 9 år, den arbejdede. I 1974 afgav kommissionen sin slutbetænkning, der bl.a. rummede et forslag om at oprette et permanent statsligt ligestillingsorgan. Forslaget blev imødekommet året efter i 1975, som var FN's internationale kvindeår. Selv om Ligestillingsrådet blev oprettet i 1975, blev det dog først vedtaget ved lov i 1978.
Se KVINFOs årstalsliste: Milepæle i dansk kvindehistorie 1960-2000
-
Den første generation af kvindesagsforkæmpere blev kaldt blåstrømper. Navnet, der kommer af det engelske "Bluestockings", var oprindeligt en betegnelse for lærde kvinder fra adelen, som holdt litterære saloner i 1700-tallet. Blå strømper var på mode i disse intellektuelle kredse, der bl.a. diskuterede kvindesag. Deraf navnet.
I 1800-tallet, da debatten om kvinders ret til uddannelse rasede, ændrede ordet betydning til at blive en nedsættende og ironisk benævnelse for en selvstændig og frigjort kvinde med intellektuelle evner og ambitioner.
Senere valgte rødstrømperne deres navn for at markere, at de var socialister.
Læs mere i Kvindekilder: Rødstrømpebevægelsen
-
Når det gælder statistik for tvangsægteskaber, har der været en del debat om de tal, som har været fremme i medierne. Der er altså uenighed om, hvilke tal der er korrekte.
I en rapport fra Socialforskningsinstituttet (2004) kan du finde oplysninger om antallet tvangsægteskaber. Men den påpeger også, at det er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Du kan læse den på nettet her:
Andre litteraturforslag vedr. tvangsægteskaber i Danmark:
Rafiq, Mohammad: Kærlighed kan ikke arrangeres : den barske virkelighed bag familiestyrede ægteskaber / Mohammad Rafiq. - København : Høst & Søn, 2004. - 164 sider
Rytter, Mikkel: Lige gift : Mikkel Rytter. - [Kbh] : [Mikkel Rytter], 2003. - 136 sider
Birdi, Esma: Tvangsægteskaber i Danmark : Tradition eller selvbestemmelse? Tradition og selvbestemmelse?. - Kbh. : Dansk Kvindesamfund, 2003. - 14 s.
Sareen, Manu: Når kærlighed bliver tvang : Generationskonflikter og tvangsægteskaber i Danmark. - København : People'sPress, 2003. - 238 sider
Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. - Kbh. : Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2003. - 20 s.
Storhaug, Hege: Feminin integrering : utfordringer i et fleretnisk samfunn. - [Høvik] : Kolofon, 2003. - 253 s. + bilag
Madsen, Diana: Kan tvang være en æressag? : idékatalog til en dansk indsats mod tvangsægteskaber / udarbejdet af Diana Madsen. - Kbh. : Videnscenter for Ligestilling, 2002. - 18 s. : ill. Download som pdf:
http://www.vidlige.dk/publikationer/Tvangskata_net.pdfOg om arrangerede ægteskaber:
Nøhr Larsen, Marianne: Elsker - elsker ikke : om kærlighed og arrangerede ægteskaber / Marianne Nøhr Larsen ; Per Strårup Søndergård ; fotos: Ulla Rose Andersen -- Opgavehæfte til fri kopiering. - Århus : CDR-forlag, 2000. - 23 sider : ill. ; 30 cm
Ove-Christensen, Anna-Britt: Et frit valg : en diskursanalytisk undersøgelse af hvordan det arrangerede ægteskab italesættes blandt unge på det internetbaserede debatforum Desi Debat / Anna-Britt Ove-Christensen. - Kbh. : Videnskabsbutikken, 2004. - 93 sider : ill.. - (Videnskabsbutikkens Rapportserie, ISSN 1339-5367 ; nr. 94)
Bøgerne fra KVINFOs bibliotek kan lånes enten direkte hos os eller via dit lokale bibliotek eller www.bibliotek.dk.
-
Den svenske erhvervsmand Lars Einar Engström er forfatteren bag bogen "En mandschauvinists bekendelser", der vakte meget opsigt, da den udkom i 2007. Engström beretter her ærligt om, hvordan han fik øjnene op for, at mænd ofte forfremmer andre mænd og holder kvinder tilbage i erhvervslivet.
-
Der eksisterer ikke noget MANDFO, men på KVINFO indsamler og formidler vi både kvinde-, køns- og mandeforskning.
Du kan få ideer til litteratur om mænd og maskuliniteter fra KVINFOs bibliotek her
Få et overblik over mandeforskningsnetværk og mandegrupper i denne liste
Se evt. også mandeforskningsnetværket NeMMs hjemmeside
-
I 2006 blev der foretaget 15.053 aborter. Tallet har været faldende gennem de seneste år.
Se tallene hos Danmarks Statistik
-
Helga Teilmann-Ibsen blev i 1911 som den første kvinde ansat ved politiet i Aalborg. Hun havde tidligere arbejdet som bogholder, og kvindebladet "Kvinden og Samfundet" beskrev hende som en kvinde med "ben i Næsen".
Læs om Helga Teilmann-Ibsen i "Den første Kvinde i Politiets Tjeneste i Danmark" i KVINFOs Tidsskriftprojekt.
-
I KVINFOs Ekspertdatabase finder du profiler på:
Kommandør Annemette Ruth og
Oberst Lone Træholt -
Det var Nielsine Mathilde Nielsen, som i 1885 blev Danmarks første kvindelige læge.
Læs om hende i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Nielsine Mathilde NielsenLæs mere om kvindernes uddannelseshistorie i Kvindekilder: Uddannelse
Litteratur om Nielsine Mathilde Nielsen:
Nielsine Nielsens erindringer : Danmarks første kvindelige læge Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1985. - 150 s. : portr. ISBN 87-17-05361-7
Bestil bogen på biblioteketÅrhundredets jubilæum for kvindelige læger / [udgivet af] Kirstine Borum, Bente Danneskiold-Samsøe Kbh. : Munksgaard : i samarbejde med Gruppen for Medicinsk Kvindeforskning, 1987. - 95 s. : ill. ISBN 87-16-06743-6
Bestil bogen på biblioteket -
Den første ligestillingsminister tiltrådte i 1999. Det var den socialdemokratiske politiker Jytte Andersen. Efterfølgende har vi haft Henriette Kjer, Eva Kjer Hansen, Karen Jespersen og Inger Støjberg. Den nuværende ligestillingsminister hedder Lykke Friis.
-
Kun 12 ud af i alt 156 værker, som i 2006 blev valgt til den danske kulturkanon, er lavet af kvinder. Det svarer til, at der ifølge eksperterne bag kanonen, kun står kvinder bag 8% af "de mest betydningsfulde værker" inden for bl.a. litteratur, billed- og scenekunst. Astrid Noack er f.eks. den eneste kvinde i kunst-kanonen.
Kanonen mødte en del kritik for fraværet af kvinders bidrag til dansk kunst og kultur.
Webmagasinet FORUM har bragt flere artikler om emnet: -
I 2008 er den samlede fertilitet opgjort til 1892,3 børn pr. 1000 kvinder i løbet af hele kvindens fertile alder. Det svarer til knap 1,9 barn pr. kvinde, og det er en forøgelse i forhold til 2007.
Se alle tallene for børnefødsler hos Danmarks Statistik
-
I 2006 var der 1800 kvindelige forskere på universiteterne. Ud af dem var 162 professorer.
Læs mere om den kvindelige danske forskerstab
-
Det vides ikke med sikkerhed, hvem der var den første kvindelige cykelrytter, men den mest kendte var Susanne Lindberg (1871-1934), der i 1895 deltog i sit første cykelløb, hvor hun uventet blev nr. 5 ud af 25. Og det er rigtigt, at hun senere blev kendt uden for Danmarks grænser, da hun satte verdensrekord i 1897 på 1.000 km i tiden 54 t. 18 min.
Læs mere om Susanne Lindberg i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
-
I 2007 tog danske fædre i gennemsnit barselsorlov på 24 dage. Det er en forøgelse med 2 dage i forhold til 2006. Til sammenligning tog danske mødre i gennemsnit 275 dages barselsorlov i 2007.
Se tallene for mænds barselsorlov i Danmark
Se også publikation fra Danmarks Statistik om barselsorlov
-
Nina Bang (1866-1928) var både den første kvindelige minister i Danmark og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.
Læs mere om Nina Bang i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
-
Socialdemokraten Jytte Andersen, som var by- og boligminister, blev i 1999 udpeget som Danmarks første ligestillingsminister. Indtil da var det statsministeren, der havde ansvaret for regeringens ligestillingsarbejde. Ligestillingsministerens første større indsats var at forberede en ny ligestillingslov og en ny organisering af ligestillingsarbejdet.
Læs mere om Jytte Andersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Læs mere om den nuværende regerings ligestillingspolitik: www.lige.dk
-
Rødstrømpebevægelsen startede i 1971 en sommerteltlejr på Femø i Smålandshavet. Den blev med det samme en stor succes, og kvindelejren eksisterer stadigvæk.
Det var kun kvinder og børn, der havde adgang til lejren. Rygterne om "de vilde nøgne kvinder", der holdt ferie og morede sig helt uden mænd, gjorde Femø-lejren meget kendt i Danmark.
Læs mere om Femølejren i KVINFOs Rødstrømpetema
-
BH-afbrændingen er faktisk en myte, ihvertfald når det gælder de danske rødstrømper. Den stammer nok fra Rødstrømpernes første aktion i 1970, hvor de smed BH'er og andre "kvindelige" rekvisitter i en affaldsspand på Rådhuspladsen.
En af de kvinder, der var med, fortæller hvordan hun mødte op til demonstrationen med oppustede balloner i BH'en:
"Således nåede jeg frem til Rådhuspladsen. Her stak vi hul på vores balloner og smed hele den perverterede kvindelighed i en affaldspose.
Dét, vi smed ud, var vores mødres kvindelighed: transvestit-udstyret kombineret dels med økonomisk afhængighed af en mand, og dels med børn, der var en hæmsko for den frie udfoldelse. Færdig med det. Nu skulle vi rigtig leve og drage ud på eventyr".Læs mere i Kvindekilder i artiklen Rødstrømpebevægelsen
-
Forskellige former for opbinding af brysterne har været kendt siden oldtiden.
Betegnelsen "brystholder" dukkede op i Danmark ca. 1905. Allerede i 1863 tog en amerikaner det første patent på en "buste-støtte", og derefter kom der i 1880'erne forskellige nye alternativer til de gamle korsetter. De første buste-støtter og buste-underliv var dog stadig afstivede - fx med halvrunde kurve, flettet af hestehår over en ståltrådsramme, eller fiskebensstivede skåle. I 1912 kom den første brystholder uden stivere.
Brystholderens funktion i 1920'erne var faktisk at fladtrykke brystpartiet. Først fra ca. 1930 fik den det formål at fremhæve kvindens former med to adskilte skåle. Forkortelsen bh er blevet brugt i Danmark siden 1937.
(Kilder: Danmarks Nationalleksikon, bind 3: s. 426; Uplift : the bra in America: s.1; Kvindens korset og undertøj: s. 17)
KVINFOs bibliotek har også bøger om emnet, som du kan låne hos os eller bede dit lokale bibliotek om at bestille hjem:
Lewenhaupt, Lotta: Tidens under : BH:ns historia / Lotta Lewenhaupt. - Stockholm : Sellin och Partner, 1995. - 202 sider : ill. (nogle i farver) V.ama kvu-97-14
Uplift : the bra in America / Jane Farrell-Beck and Colleen Gau. - Philadelphia : University of Pennsylvania Press, 2002. - xv, 243 s. : ill. V.ama kvu-02-413 - som fortæller om bh'en historie fra slutningen 1800-tallet op til i dag.
Thesander, Marianne: Kvindens korset og undertøj : 1880erne til 1980erne / af Marianne Thesander. - [S.L] : [S.N.], [1986]. - 29 s. : ill. V.ama fsk-88-46
-
Der blev indført fri abort i Danmark i 1973.
Læs mere om vejen til fri abort i Kvindekilder:
http://www.kvinfo.dk/side/1046/
Emneord: Danmark Kvindehistorie Kvinderet -
Det var Nina Bang. Hun var endda den første kvindelige minister i verden. Hun blev udnævnt til undervisningsminister 1924 i den første socialdemokratisk ledede regering i Danmark.
Læs mere om hende i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
Nina Bang -
"Familiejournalen" udkom i 1877 som det første danske familieugeblad med særlig adresse til kvinder. "Hjemmet" kom i 1898. Det første moderne dameblad, "Alt for damerne", blev lanceret 1946.
