EU og ligestilling
Uden EU havde det set sort ud for ligestillingen i Danmark. Det mener både forskere og fagforeningsfolk, der ser EU som ligestillingens frontkæmper. En af løftestængerne på europæisk plan er køreplanen "Strategi for ligestillingen mellem kvinder og mænd 2010-2015", som blev vedtaget i efteråret 2010. Dette tema sætter fokus på den såkaldte Roadmap. Du kan også se tilbage på det seneste valg til Europa Parlamentet, hvis medlemmer spiller en afgørende rolle, når det handler om at føre EU's ligestillingspolitik ud i livet.
EUs nye køreplan for ligestilling
EU-Kommissionens strategi for ligestilling har seks indsatsområder. Medierne har især hæftet sig ved, at kommissær Viviane Reding ikke udelukker, at EU indfører kønskvoter til virksomheders bestyrelser, hvis ikke erhvervslivet selv i 2012 kan vise, at et voksende antal kvinder får plads i dem. Men også ligeløn er på dagsordenen. På det økonomiske område vil EU understøtte kvindelige iværksættere, og endelig vil Kommissionen overvåge, at der kommer mindst 25 % kvindelige forskere.
EU - feminismens frontkæmper?
Danmark har i nyere tid ikke selv været foregangsland inden for ligestilling. Næsten al lovgivning om ligestilling på arbejdsmarkedet er derimod presset igennem takket være EU-Kommissionen og EF-domstolen.
Og fremtidens landvindinger - hvis vi får nogen - vil også komme fra Bruxelles, mener såvel danske forskere som fagforeningsfolk.
Sådan arbejder EU med ligestilling
Få overblik over EU-systemet når det gælder ligestilling mellem kønnene – eller sagt på en lidt anden måde: Hvilke knapper kan EUs mange niveauer tune for at få det europæiske ligestillingsværk til at spille den melodi, de helst vil høre? Den leksikale artikel forklarer bl.a. Kommissionens rolle, samspillet mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet, og hvor NGO'er kan påvirke udviklingen. Endelig giver artiklen bud på vigtige begreber som retsakter, borgerinitiativ og direktiver.
Ligestilling og danske kvinder i EU Parlamentet
Da røgen var lettet efter valgkamp og vælgernes afgørelse 7. juni 2009, blev resultatet, at der frem til 2014 sidder 6 kvinder på Danmarks 13 pladser i EU Parlamentet. Altså ganske tæt på en balance mellem kønnene. De danske kvinder er Christel Schaldemose og Britta Thomsen fra Socialdemokraterne, Margrete Auken og Emilie Turunen fra SF, Anne Rosbach Andersen fra DF og Anne E. Jensen, Venstre.
Vi har samlet en række artikler, der ser på valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 gennem kønsbrillerne. Du kan læse om kvindernes repræsentation, kandidaternes og partiernes ligestillingspolitik og interview med to markante danske EU-kvinder, Karin Riis-Jørgensen (V) og Britta Thomsen (S).
Danske kvinder i Europa-Parlamentet
Det første direkte valg til Europa-Parlamentet fandt sted i 1979. KVINFO har nærlæst resultaterne og statistikker. I denne opsigt kan du bl.a. få overblik over, hvilke kvinder der er blevet valgt, hvor på valglisterne de har været placeret og stemmefordeling og procenter.
Ligestilling godt for økonomien i EU
Så længe det europæiske arbejdsmarked er kønsmæssigt skævt, bliver kvinders arbejdskraft ikke udnyttet fuldt ud. Og det skader Europas økonomi under finanskrisen.
Det konkluderer ny rapport, der har undersøgt status for ligestillingen i EU.
Ligestillingspolitiske aktører i EU
EUs ligestillingspolitik fastlægges i EU-Kommissionen, i samspil med en række andre ligestillingspolitiske aktører. Ud over en komité af ligestillingseksperter, som rådgiver kommissionen, er forskellige interesseorganisationer på banen for at påvirke beslutningerne. Blandt dem er fx den europæiske kvindelobby, European Women's Lobby, hvor Kvinderådet fra Danmark er repræsenteret.
Europa rundt på sporet af ligestilling
En feministisk EU-revolution fra Frankrig, religiøs lobbyisme i Bruxelles og spørgsmålet om tyrkisk EU-medlemskab.
KVINFOs webmagasin angriber ligestillingen i EU fra en række nationale og tematiske vinkler.
Fra nation til union - viden over grænser
Ligestillingspolitikken har været præget af både stagnation og fremgang i EU. En ny bog, The Price of Gender Equality, forklarer baggrunden for begge dele. Med udgangspunkt i ligelønnens historie analyserer den beslutningsprocesser i EU og forholdet mellem det nationale og internationale niveau.
Hvad betyder køn i den danske EU-debat? Og hvordan ser ligestillingslovgivning, arbejdsmarked og familiepolitik ud rundt om i Europa? KVINFOs bibliotek har udvalgt en række bøger og websites, der giver viden om ligestilling i EU og de enkelte medlemslande.
Har du brug for en ekspert?
KVINFO har håndplukket en række erfarne og anerkendte forskere med ekspertise inden for forskning i EU. Se også profiler på markante kvindelige kandidater til EU-Parlamentet 2009.
- Biblioteket
- KVINFOs webmagasin
-
Dansk Kvindehistorie
-
Kvindekilder
Artikler, fotos, breve og meget andet fra dansk kvinde- og ligestillingshistorie gennem mere end 100 år.
-
Dansk kvindebiografisk leksikon
1924 biografier om Danmarks mest betydningsfulde kvinder.
-
Tidsskrifter 1885-1920
Søg og læs i den tidlige danske kvindebevægelses blade og tidsskrifter.
-
Årstalslister
Hvornår var det? Vigtige milepæle på danske kvinders vej til politisk og juridisk ligestilling.
-
Valgret 100 år
Fakta og fortællinger om danske kvinders kamp for stemmeret og om køn og politik før og nu.
-
Kvinder i statsråd
Onlineudgaven af bogen sætter fokus på de 64 kvindelige ministre, der har siddet i statsråd fra 1924 til 2011.
-
- Eksperter
-
Køn & etnicitet Mentornetværket
-
Mentornetværk
En mentorordning, der matcher flygtninge- og indvandrerkvinder med kvinder, som er aktive på det danske arbejdsmarked.
-
Den usynlige succes
Indvandrer- og flygtningekvinder fortæller om deres liv i Danmark og om integration, der lykkes.
-
Nye mænd i Danmark
30 mænd med flygtninge- og indvandrerbaggrund fortæller deres personlige historier.
-
- Mellemøsten & Nordafrika
- Nordisk Kvinde-litteraturhistorie
-
Job på KVINFO -
Video om nordisk kvindelitteratur
Læs mere på nordicwomensliterature.net
-
