Danske mænd uden formelle rettigheder til barsel

I 2001 vedtog den borgerlige regering at forlænge barselsorloven fra 28 til 52 uger. Men i modsætning til de andre nordiske lande var kun to af ugerne øremærket til faren.

Samlet set har et forældrepar i dag altså ret til 52 ugers orlov med dagpenge, hvoraf 2 uger er øremærket til faren, og 18 uger som udgangspunkt er til moren. De resterende 32 uger er op til forældrene selv at fordele. Men faktum er, at mænd i 2009 kun har taget 7,6 % af barslen ifølge Danmarks Statistik efteråret 2010.

Uden juridiske rettigheder

Danske mænd er altså ikke sikret samme juridiske rettigheder på arbejdsmarkedet som kvinder, hvis de ønsker at tage barsel ud over de 2 uger. De skal derimod forhandle med arbejdsgiveren og være i stand til at bryde en generel arbejdspladskultur. En position, der kan være svær, især under en recession. Det stigende antal af indberetninger til Ligebehandlingsnævnet om mænd, der er blevet fyret i forbindelse med barsel, viser sammen med forskeren Lotte Bloksgaards arbejde om mænd og barsel, at modstanden er massiv.

En vordende far, der ønsker barsel, står også over for store økonomiske udfordringer. Kun få danske virksomheder betaler barsel til mænd, ligesom mange overenskomster heller ikke tager højde for barsel til mænd i deres aftalegrundlag. Det betyder, at en evt. barsel skal finansieres af dagpenge, og da mange familier er baseret på manden som hovedforsørger, kan der let opstå en økonomisk barriere for faren, når han skal forhandle barslen med moren.

Ændring fik ingen nævneværdig effekt

Den forlængede barselsorlov i 2001 har heller ikke i nævneværdig grad fået danske mænd til at tage mere barsel, hvis man sammenligner tallene fra 2000 med tal fra 2009. Det står i skærende kontrast til udviklingen i de andre nordiske lande. Især Island har en markant stigning på mere end 30 % i samme periode.

Den markante stigning i de andre nordiske lande kan forklares med en øremærket barsel til mænd på 3 måneder i Island (indført i 2003), 2 måneder i Sverige (indført 2002), 10 uger i Norge (indført 2009) samt 6 uger i Finland (indført i 2010).
Samtidig har Danmark den laveste fertilitet på 1,8 barn pr. kvinde i Norden. Island har den højeste fertilitet med 2,2 barn pr. kvinde i 2009.

Konsekvenser for arbejdsmarkedet

Den meget ulige fordeling af barslen har ikke blot konsekvenser for den enkelte mand og hans forhold til barnet, det har også konsekvenser for det danske arbejdsmarked, hvor kvinder ofte bliver positioneret som forælderen, hvilket kan forringe deres karrieremuligheder. Samtidig viser beregninger, at den ulige fordeling af barsel også har indflydelse på kvinders løn og pension.

I øvrigt står danske mænds manglende formelle rettigheder på barselsområdet også i skærende kontrast til indførelsen af automatisk fælles forældremyndighed, som blev vedtaget med forældremyndighedsloven gældende fra 1. oktober 2007.

Kilde: Nososco

Denne artikel er en del af temaet "Mænd og ligestilling"