Drenge og skole

Vidensamfundets høje kompetencekrav om uddannelse betyder da også, at der er en stigende bekymring både i medier og blandt politikere over, at drenge og mænd gennemsnitlig får mindre uddannelse end piger og kvinder.

To årsager er især fremhævet i medierne, som årsag til drenge og pigers forskellige præstationer i både grundskolen og det efterfølgende forløb. Dels bliver forskellen mellem drenge og piger ofte begrundet i biologi og bruges som forklaring på, at drenge ikke kan sidde stille og koncentrere sig. Dels er folkeskolens store antal af undervisere kvinder. To årsager, som forskningen tilbageviser. Derimod peger forskningen på, at årsagen måske mere ligger i lærerens og omgivelsernes forventninger til drengene.

Kønsforskelle i skolepræstationer skyldes ikke hjerneforskelle

Forskningsmæssigt er der ikke grundlag for at forklare skolepræstationer med biologiske forskelle, for der er større forskelle indbyrdes blandt piger og drenge, end mellem de to køn. Samtidig har den nyeste hjerneforskning vist, at hjernen er plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer, den får.

Det betyder ikke noget, hvilket køn der underviser, men hvordan drengene bliver mødt

Forskning afviser også diskussionen om feminisering af skolen og dokumenterer, at elevers skolepræstationer ikke er afhængig af, om underviseren er mand eller kvinde. Da skolen var domineret af mandlige undervisere, klarede pigerne sig også bedst. Samtidig kan man konstatere, at der netop er et stort frafald på erhvervsuddannelserne, som har et flertal af mandlige undervisere.

Lærerens forventning til eleven og undervisningsstilen er afgørende for skolepræstationen

Forskningen peger især på, at lærerens forventninger til eleverne og undervisningsstilen er afgørende for, hvad den enkelte elev præsterer. Britisk forskning har fx peget på, at lærerne pr automatik anser drenge for at være dummere end piger, og derfor stiller lærerne heller ikke så store krav til dem. Forskere i både Danmark og i udlandet peger derfor på, at skolens pædagogik i højere grad skal fokusere på vidensamfundets kompetencekrav frem for forestillinger om - og forventninger til elevernes ressourcer, så det bliver attraktivt for både drenge og piger at få gode karakterer.

Fakta:

Hvor går drengene hen?

19 pct. mænd står uden en ungdomsuddannelse, mens det blandt kvinderne er 14 %, som ikke har nogen ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. Blandt pigerne får 57 % en videregående uddannelse, mens det gælder for 42 % af drengene. (Se analysen Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Langt flere drenge (43 %) end piger (25 %) påbegynder en erhvervsuddannelse inden for en periode af to år efter, de har afsluttet grundskolen, dvs. 9. klasse. Når det gælder de gymnasiale uddannelser starter 65 % af pigerne mod 47 % af drengene. Se publikationen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger på Undervisningsministeriets site.

Forskere fra VM-Tænketanken Viden om Mænd har peget på, at særligt i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelser og videre i systemet er der store udfordringer, og netop manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne, der domineres af drenge, er en central årsag til frafaldet. Men samtidig understreger Tænketanken, at det er vigtigt at nævne, at en del drenge også klarer sig udmærket uden eller med en mindre grad af uddannelse.

• PISA 2009 viser, at der er store udsving i drengenes præstationer. Flere drenge ligger i toppen og flere i bunden, mens pigerne fordeler sig mere jævnt. Samlet set er der flere drenge end piger, som er dårlige læsere, her er det især drenge med etnisk minorietetsbaggrund, der læser dårligere. Drenge opnår dog et betydelig bedre testscore end piger inden for matematik. Danmark er det eneste land i Norden, der har så stor en kønsforskel inden for matematik (PISA 2009). Inden for naturvidenskab gælder det for OECD som helhed, at der ikke er kønsmæssige forskelle, men for Danmark gælder det, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Kun ét land i OECD, USA, har en kønsmæssig forskel i drengenes favør, som er større.

• PISA København 2010 peger på, at gabet imellem piger og drenges læsescore er øget i perioden 2007-2010. Der er flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer. Især danske drenge opnår en signifikant dårligere læsescore, hvorimod niveauet for drenge med minoritetsbaggrund er uændret siden 2007. Pigerne ser ud til at have forbedret deres naturfagsscore i forhold til den sidste PISA-København måling.

Der er mange flere tilfredse tosprogede drenge, dem, som mange uddannelsesforskere bekymrer sig om, end etsprogede drenge. Det viser Københavnerbarometeret, når man spørger københavnske drenge om, hvad de synes om at gå i skole.

Oversigten er en del af temaet Mænd og ligestilling