Køn og reproduktionsteknologi
Gennem de sidste tre årtier har reproduktionsteknologier vendt op og ned på vores forestillinger om køn, og hvordan vi får børn og stifter familie. I dette tema sætter KVINFO fokus på, hvordan teknologierne influerer vores forplantning, familieliv og køn.
Når køn og teknologier mødes
Reproduktionsteknologierne har løsrevet forplantningen fra det heteroseksuelle samleje, og graviditet kræver ikke nødvendigvis sex mellem en biologisk kvinde og mand. F.eks. kan den genetiske mor undlade at føde barnet selv, og to mænd kan sammen få et barn.
Få danske kvinder donerer æg
Mens donorsæd fra danske mænd er blevet en efterspurgt eksportvare, rejser mange danske par og enlige til udlandet som fertilitetsturister for at købe donoræg. For øjeblikket er ventetiden på donoræg i Danmark flere år.
Jagten på guldægget
I 2007 blev det lovligt for kvinder frivilligt og anonymt at donere deres æg til kvinder i fertilitetsbehandling. Før var det kun kvinder, som selv var i fertilitetsbehandling, som måtte donere, da de allerede var i hormonbehandling. Trods lovændringen er ventelisten på donoræg stadig lang. Derfor rejser flere danskere som fertilitetsturister til lande som f.eks. Spanien og Tjekkiet, hvor donorkorpset er meget større. Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest graviditeter hjælpes på vej med fertilitetsbehandling.
Manden som mere end leverandør af sæd
Mænd kan blive fædre uden sex, og deres sæd kan anvendes til at skabe nye familier uden en genetisk far. Den reproduktionsteknologiske udvikling har ændret mandens rolle i forplantningen. Men på samme tid er sæd genstand for stereotype fortællinger om mænd og maskulinitet; f.eks. når sædceller sammenlignes med små jægersoldater, der skal kæmpe for at redde kvindens passive æg.
Manden er hevet ud af skyggen i forplantningens regi, og ny forskning kaster lys på sammenhængen mellem mænd, maskulinitet og (in)fertilitet.
Rugemødre: Entrepreneurship eller prostitution?
En kvinde kan bære et barn under sin graviditet, selvom hun ikke er i genetisk slægtskab med barnet. Derfor kan par og enlige, som ikke selv kan opnå graviditet, indgå en aftale med en rugemor, som bærer deres genetiske barn og føder det. Deres egne æg og sæd anvendes til befrugtningen, og derefter lægges det befrugtede æg op i rugemoderens livmoder. I Indien er der opstået en fertilitetsindustri, hvor indiske kvinder fungerer som rugemødre for vestlige par. I kølvandet følger nye udfordringer for, hvordan vi forholder vi os til køn og slægtskab på tværs af nationale grænser og etnicitet. Bl.a. kritiseres surrogatmoderskab for "reproduktionsprostitution": At vesterlændinge køber kvinder fra fattige lande og reducerer deres kroppe til rugemaskiner.
Teknologier skaber rammer for mangfoldige familiemønstre
De nye teknologier skaber rammer for mangfoldige måder at stifte familie på, idet forplantning ikke kræver sex mellem en kvinde og mand. Enlige kvinder og mænd og par af samme køn kan blive biologiske forældre og stifte familieformer på helt nye måder.
Udvalgt litteratur om køn og reproduktionsteknologier
På KVINFOs bibliotek har du mulighed for at låne bøger, rapporter og tidsskrifter om køn og reproduktionsteknologier. Biblioteket har udvalgt et bredt udsnit af titler om emnet.
Har du brug for en ekspert?
KVINFO har samlet en række erfarne og anerkendte forskere og eksperter fra Ekspertdatabasen med forskellige profiler og viden inden for feltet køn, krop og reproduktion.
-
-
Ny kønsforskningFredag 24. februar kl. 15 KVINFOs Bibliotek
Vækstlaget præsenterer forskning om børnefrie kvinde, kønskontrol gennem cpr-numre og kvindelige migranthusarbejderespecialerne -
