Har du brug for en ekspert?

KVINFO har samlet en række erfarne og anerkendte forskere og eksperter fra Ekspertdatabasen med forskellige profiler og viden inden for feltet køn, krop og reproduktion.

Elisabeth Clare Larsen: Speciallæge, ph.d., i gynækologi og obstetrik og ansat som fertilitetslæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Hun er ekspert i behandling af barnløshed, samt ægdonation og akupunktur i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Bente Rosenbeck: Professor og historiker, Center for Kønsforskning, Københavns Universitet. Hun er ekspert i kvindehistorie, moderskab, krop og køn, og seksualitetshistorie.

Lene Koch
: Professor, dr.phil., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun er ekspert i bioetik, genetik, ufrivillig barnløshed og gen- og reproduktionsteknologier.

Tine Gammeltoft
: Lektor, ph.d. i antropologi.  Hun har ekspertise inden for kroppens antropologi, seksualitet, køn, slægtskab samt reproduktiv og seksuel sundhed.

Christine Felding
: Speciallæge og gynækolog. Hun er ekspert i kvinder og sygdomme, ufrivillig barnløshed, fertilitetsproblemer samt graviditet og ultralydsscanning.

Lisbeth B. Knudsen
: Professor, Institut for sociologi, socialt arbejde og organisation, Aalborg Universitet. Hun er ekspert i demografiske, sociologiske og medicinske analyser af reproduktion, fødsler og aborter, familieudvikling, samt demografi og fertilitet.

Anne Lis Mikkelsen
: Klinikchef, dr.med., ekstern lektor, Holbæk Sygehus.  Hun er ekspert i infertilitet, obstetrik, og gynækologi.

Lone Schmidt
: Lektor, læge, dr.med., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun har ekspertise inden for reproduktiv sundhed, nedsat frugtbarhed og infertilitet. 

Denne oversigt er en del af temaet  "Køn og reproduktionsteknologier"