Mænd i omsorgssektoren

Arbejdsmarkedspolitik og ligestillingspolitik

Der er generel enighed hos forskere og politikere om, at det kønsopdelte arbejdsmarked er et problem, og bestræbelserne for at få flere mænd ind i omsorgsektoren er begrundet i både arbejdsmarkedspolitiske og ligestillingspolitiske argumenter.

Det arbejdsmarkedspolitiske argument knytter sig bl.a. til, at der i de kommende år bliver brug for flere hænder i omsorgssektoren, og at der derfor er brug for flere uddannede inden for sektoren. Samtidig har globaliseringen og finanskrisen betydet, at traditionelle ufaglærte og faglærte mandejobs i industrien og byggebranchen forsvinder med en stigende mandearbejdsløshed til følge. Flere mænd i omsorgsuddannelserne vil derfor både kunne få positiv betydning for mænds ledighed og give et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Det ligestillingspolitiske argument knytter sig til et ønske om at få nedbrudt den traditionelle forestilling om, at omsorgsarbejde kun er noget for kvinder. Fortalere for flere mænd i omsorgsfagene har bl.a. argumenteret for, at både drenge og piger har brug for også at møde mandlige rollemodeller i daginstitutionen og i skolen, og at mænd, qua deres biologi eller socialisering, udøver omsorg på andre måder end kvinder.

Initiativer

En række forskellige aktører har i de seneste år igangsat en række initiativer for få flere mænd til at søge ind i omsorgssektoren. Ligestillingsministeriet har udarbejdet sitet "Skift job ikke køn", der formidler viden om mænd i omsorgssektoren og stiller en værktøjskasse til rådighed med tips og ideer til, hvordan både uddannelsessektoren og det offentlige arbejdsmarked kan blive bedre til både at rekruttere og fastholde mænd i omsorgssektoren. Nyborg Kommune har eksperimenteret med at målrette stillingsopslag til mænd inden for bl.a. dagplejen, ved at beskrive faget og kompetencerne, der knytter sig til det, på nye måder. Og fagforbundet FOA kørte 2007/2008 i samarbejde med Kommunernes Landsforening projektet "Flere mænd til omsorgsfag i kommunerne", med deltagelse af ca. 1/5 af samtlige kommuner.

Resultaterne

Resultaterne af de mange initiativer er endnu ikke slået igennem. Antallet af mænd, der fx vælger at studere til pædagog eller sygeplejerske har siden begyndelsen af 2000-tallet ligget nogenlunde stabilt. I 2010 var 25% af de optagne studerende på pædagoguddannelsen mænd, på sygeplejestudiet blev der optaget 6% mænd.

Viden om mænd i omsorgssektoren

De seneste års forskning har bl.a. fokuseret på at få mere viden om de mandlige omsorgsarbejdere. Trives de i de traditionelt kvindekonnoterede jobs? Hvilke karrieremuligheder har de? Hvordan er arbejdsmiljøet? Vælger mænd at videreuddanne sig inden for andre faglige specialområder end kvinder? Osv.

Stort set alle undersøgelser peger på, at mænd generelt trives godt i omsorgsfagene, og at de har gode muligheder for stige i jobhierarkierne. Derudover er der en tendens til, at der inden for det pågældende omsorgsfag fx pædagogfaget sker en intern kønsarbejdsdeling, hvor de mandlige pædagoger typisk vælger at arbejde med større børn i fritidshjem og klubber, mens de kvindelige pædagoger vælger at arbejde med de mindre børn i vuggestuer og børnehaver.

Men undersøgelserne peger også på, at mændene mødes af nogle særlige forventninger til det at være mandlig omsorgsarbejder, både af kollegaer og af de grupper, de er ansat til at yde omsorg overfor. Og at de gængse forestillinger om, at de mænd, som vælger at arbejde i omsorgssektoren, er mindre maskuline end mænd er flest, ikke holder stik.

Artiklen er en del af tema om Mænd og ligestilling