Mænds sundhed

Middellevetid

Tal fra Danmarks statistik viser, at forskellen mellem mænds og kvinders middelelvetid i Danmark ligger på omkring 4 år, 77,1 år for mænd og 81,2 år for kvinder.

Både mænds og kvinders middelevetid stiger, men mænds stiger mere end kvinders, og kønsforskellen i middellevetid bliver derfor også indsnævret.

Den nuværende forskel på 4,2 år er den laveste i knap 50 år. Men hvis man går endnu længere tilbage i tiden var kønsforskellen mindre, end den er i dag. F.eks. havde kvinder i 1920'erne en middellevetid på 1,6 år længere end mænd.

Kønsforskellen i middellevetid i dag er imidlertid ikke et dansk fænomen, men ses også internationalt. Der er forskel på mænds og kvinders middellevetid i hele Europa, men middellevetiden varierer dramatisk fra land til land.

"The State of Mens Health in Europe" (2011) viser, at forskellen mellem mænds og kvinders middellevetid i Letland ligger på 11,3 år, mens den i Island er 3,3 år. Der er også store forskelle internt i landene, f.eks. overgår middellevetiden for mænd på Åland på 81,8 år både gennemsnittet i Finland på 75 år, og middellevetiden for kvinder i EU på 80,8 år.

I Danmark findes den højeste middellevetid både blandt mænd og kvinder i Nordsjælland med 77,9 år for mændene og 82,2 for kvinderne. Det er også for begge køns vedkommende København, som har den laveste middellevetid med 74,7 år for mændene og 79,3 år for kvinderne.

Læs mere om tallene fra Danmarks Statistik (pdf)

Sundhed, lægebesøg og indlæggelser i Danmark

I Danmark satte sundhedsstyrelsen med rapporten "Mænds sundhed - En oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsestiltag" fra 2010 fokus på mænds sundhed i Danmark og mulighederne for at fremme mænds sundhed.

Rapporten viser, at mænd har mere uhensigtsmæssige sundhedsvaner end kvinder, når det gælder rygevaner, brug af alkohol, kostvaner, BMI (body mass index), brug af euforiserende stoffer og stillesiddende fritidsbeskæftigelse. Flere mænd end kvinder er storrygere og overskrider sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholforbrug. Gifte mænd har gennemgående en lavere sygelighed end samlevende og enlige mænd.

Statistikkerne viser bl.a., at mænd ikke går så ofte til lægen som kvinder. Men forskellen mellem kønnene er imidlertid ikke så udtalt blandt den gruppe, der oftest har kontakt til lægen, nemlig pensionister og efterlønsmodtagere, hvor mænd har 11,9 kontakter med almen læge og kvinder 13,6. Læs mere om tallene fra Danmarks Statistik (pdf)

Størst forskel mellem kønnene er der blandt de uddannelsessøgende, hvor mændene kun er hos lægen mv. fem gange årligt, mens kvinderne har dobbelt så mange læge-besøg, bl.a. i forbindelse med graviditet og fødsel. Hverken samlivsstatus eller uddannelsesniveau kan forklare forskellene i mænds og kvinders brug af praktiserende læge.

Når man korrigerer for kønsspecifikke sygdomme viser statistikken, at der blandt de 16-59-årige er en højere indlæggelsesrate blandt mænd end blandt kvinder, og hvis man tager et spadestik endnu dybere ned i statistikkerne, viser det sig, at mænd med lang uddannelse har en højere indlæggelsesrate end kvinder med samme uddannelseslængde, mens mænd har en lavere indlæggelsesrate end kvinder blandt de mellem- og kortuddannede.

Mænds sundhed og sygdom i EU

EU har for første gang i år kortlagt de europæiske mænds sundhed i rapporten "The State of Mens Health in Europe" (2011), og generelt viser den et helt kønsskævt billede af sundheden i EU.

I EU udvikler og dør mænd hurtigere end kvinder af de samme cancertyper. Lungecancer er stadig den hyppigste årsag til tidlig død, men prostatacancer er blevet den hyppigste diagnosticerede cancertype blandt mænd i EU. Diabetes 2 er, på grund af overvægt, en af de sygdomme, som er i vækst blandt mænd i EU.

EU-rapporten viser, at mere end tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, og forskellen er op til fem gange større blandt ældre mennesker. Denne kønsforskel bliver bl.a. relateret til underdiagnosticerede og ubehandlede mentale sygdomme hos mænd, f.eks. depressioner. Herudover viser EU statistikken, at mænd i højere grad end kvinder dør i forbindelse med ulykker eller som følge af vold.

European Men's Health Forum har efterfølgende udgivet rapporten "Response to the EC report on the state of men's health in Europe" (2011). Rapporten kommer bl.a. med forslag og anbefalinger til at forbedre mænds sundhed og helbredstilstand.

Mænd søger ikke hjælp

De tre rapporter samt tal fra Danmarks statistik viser, at mænd generelt søger hjælp i mindre udstrækning end kvinder, og at hjælpesystemerne ikke er gearet til at henvende sig til mænd. I Ph.d.-afhandlingen "Mænd, sundhed og sygdom: ronkedorfænomenet" (2006) undersøger Simon Sjørup Simonsen mænds omgang med sygdom, sundhed og maskulinitet. Simonsen bruger begrebet Ronkedorfænomenet til at beskrive, hvordan mændene i undersøgelsen alle sammen på forskellig vis distancerer sig til sundhed og sygdom.

En del af anbefalingerne i rapporten fra European Mens Health Forum går netop på at målrette sundhedstilbud til mænd og opsøge mændene der hvor de er, f.eks. på arbejdspladsen.

Artiklen indgår i KVINFOs tema om Mænd og ligestilling